- Foto: KL

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019

Sundhed er noget vi skaber sammen for det er ikke noget, vi kan opnå alene som kommune, som region eller som individ. Borgernes sundhed er afgørende i forhold til de undfordringer vi står med på alle velfærdsområderne ikke mindst socialområdet

Udgivet: 10/05/2019

Del artiklen:

Det at være sund, er noget, vi kan skabe i fællesskabet, lød det fra KL-udvalgsformænd på KL’s Social- og Sundhedspolitiske Forum 2019, da de i går åbnede det årlige træf på social- og sundhedsområdet for 1200 kommunalpolitikere og embedsmænd i kommunerne, organisationer, regioner m.v.

Titlen for årets konference er ”Sundhed er noget, vi skaber sammen”, og netop den titel, er der en helt særlig tanke bag, lød det fra Jette Skive, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Vi har behov for tættere individualiseret samarbejde på tværs af søjler og sektorer

Sundhed er et væsentligt fokus på socialområdet, fx når det handler om udsatte borgere, der grundet deres konstitution er i risiko for at være storforbrugere af sundhedsydelser. ”Sundhed og trivsel er ikke noget, vi kan lave og opnå alene. Det kan vi ikke som kommune, det kan vi ikke som region, og det kan vi ikke som individ. Det at være sund er noget, vi kan skabe i fællesskab,” fortalte Joy Mogensen, formand for KL’s Socialudvalg.

Dermed udtrykte Joy Mogensen behovet for et tættere, individualiseret og målrettet samarbejde mellem de fagprofessionelle på tværs af sektorer med fokus på særligt de socialt udsatte.

”Heller ikke i kommunerne, hvor vi er med til at skabe rammerne for sundhed og trivsel, kan vi skabe sunde rammer alene. Borgerne skal være med til at skabe og bruge rammerne, civilsamfundet skal være med, og vores indsatser skal hænge sammen med det, vores gode kollegaer i regionerne laver. Og selv de specialerede indsatser inden for fx psykiatrien og på socialområdet er der ingen, der kan eller skal løse alene – vi er afhængige af hinanden på alle områder.” fortsatte Joy Mogensen.

Stort behov for sociale investeringer og individuel håndholdt støtte til socialt udsatte mhp at forebygge storforbrug af sundhed

Blandt et af dagens mange oplæg var et oplæg fra Seniorforsker Lars Benjaminsen fra VIVE. der har stået bag undersøgelsen “Når udsatte borgere møder velfærdssystemet“. Herfra ved vi, at de mest udsatte mennesker i Danmark bruger velfærdssystemet langt mere end befolkningen generelt – ikke kun fordi de får flere sociale indsatser, men

også fordi de oftere bliver syge og har brug for behandling i sundhedsvæsenet.

Lars Benjaminsen fremhævede to interessante resultater fra undersøgelsen.

For det første viste undersøgelsen, at de mest udsatte mennesker i Danmark bruger velfærdssystemet rigtigt meget på tværs af sektorerne, og at det generere – godt 41 mia. kroner i samfundsudgifter.

For det andet viste undersøgelsen, at der er nogle skævheder i brugen af indsatser, når vi ser på tværs af sektorerne. – Man kunne formode, at vi blandt de socialt udsatte ville finde mange, der fik “håndholdte” sociale indsatser. Men faktisk er det kun omkring en femtedel af de mest udsatte borgere, der får den slags indsatser. Forklarede Lars Benjaminsen. – Til gengæld finder vi et ret højt forbrug af de tungere og mere akutte indsatser  som indlæggelser på både psykiatriske og somatiske sygehusafdelinger.

Det ikke urimeligt at formode, at man kunne undgå nogle af de tungere indsatser i sundhedsvæsnet, hvis man gav flere af de svageste borgere individuel støtte i hverdagen. Med andre ord tyder meget på, at der er et stort potentiale for sociale investeringer. – Forklarede han.

Det stemmer godt overens med hvad flere centrale debattører på socialområdet, som bl.a. Poul Nyrup og Knud Aarup tidligere har markeret, når de har påpeget at kommunerne sparede for meget på socialområdet og at der er behov for meget mere sammenhæng i indsatserne, hvis vi skal lykkedes.

En sammensat dag

Den første dag var som sædvanligt fyldt med en vekselvirkning mellem oplæg, interview, temamøder og netværk. – Vi bringer senere et overbliksbillede over begge dagene

Kilder: KL og VIVE

 

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:20

Emner: Civilsamfund

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]