Det trækker ud med at finde ud af, hvem der skal være kommunaldirektør på rådhuset i Kolding.

Det trækker ud med at finde ud af, hvem der skal være kommunaldirektør på rådhuset i Kolding. - Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix (arkiv)

11 ansøgere til job som kommunaldirektør er ikke nok

Det driller i Kolding Kommune med at få besat den ledige stilling som kommunaldirektør. 11 ansøgere til jobbet har ifølge borgmesteren ikke givet et bredt nok felt.

Udgivet: 01/06/2023

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det trækker ud med at få besat det øverste kommunale job i Kolding. Det står fast, efter at et ansættelsesudvalg med borgmesteren i spidsen ikke har fundet det rigtige match blandt 11 ansøgere.

Det oplyser JydskeVestkysten.

Daværende kommunaldirektør Thomas Boe sagde sit job op og forlod Kolding efter godt 10 års tjeneste med udgangen af februar i år. Siden da har Kolding Kommune fået 11 ansøgere til kommunaldirektør-jobbet og haft 3 til samtale. Men ingen af dem er blevet ansat.

"Vi vil gerne have et bredere ansøgerfelt og et bedre vurderingsgrundlag," forklarer borgmester Knud Erik Langhoff (K) til JydskeVestkysten.

Borgmesteren forventer nu, at det første bliver til december, at en ny kommunaldirektør tiltræder. Indtil da har by- og udviklingsdirektør Merete Dissing sagt ja til at fortsætte med at være konstitueret kommunaldirektør.

Sidst opdateret: 01/06/2023 - 11:42

Temaer: Navnenyt

Emner: Kolding Kommune, Kommunaldirektør

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]