Det har været et stort ønske for kommunerne at blive sat fri på beskæftigelsesområdet. Den drøm kan nu gå i opfyldelse for fire kommuner.

Det står klart i økonomiaftalen for 2023, som blev præsenteret af KL-formandskab og regeringen onsdag aften i Finansministeriet.

"Det er ambitionen, at kommunernes ønske ift. at blive frisat på enten dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet i videst muligt omfang kan imødekommes samtidig med, at nogenlunde lige mange kommuner frisættes på hvert af de tre velfærdsområder, mens der indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet," står der sort på hvidt i økonomiaftalen.

Det glæder KL-formand Martin Damm (V), at det er lykkedes for KL at få det ind i aftalen.

"Vi har jo virkelig kæmpet for at få det ind," siger Damm til NB-Økonomi:

"Hvis du spørger enhver kommunalpolitiker, hvor vi kunne lave nogle forenklinger, så vil de sige, 'lad os få beskæftigelsesområdet som det første'. For det er dér, vi er martret af regler. Vi har brugt ret lang tid på denne her økonomiaftale. Det er én af de ting, vi har brugt rigtig lang tid på," understreger Martin Damm.

Regeringen anerkender, at beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved "omfangsrig regulering og komplekse procesregler," som der står i aftalen.

Regeringen vil derfor forsøge at få Folketingets opbakning til, at fire kommuner kan blive frikommune på beskæftigelsesområdet.

"Parterne noterer sig, at en stor omlægning af opgaveløsningen vil tage tid. Parterne er derfor enige om, at nedenstående organisering skal understøtte, at fokus på og opbakningen til velfærdsaftalerne fastholdes," står der i aftalerne.

Man har også skrevet en passus ind om, at hvis der foretages reformtiltag på området, så skal man inddrage frikommunernes erfaringer i den forbindelse. Til gengæld skal kommunerne fjerne den unødige bureaukrati.

"Kommunerne forpligter sig samtidig til at fjerne mest mulig unødig kommunal regulering på områderne," står der i aftalen.