Nær sundhed

    En ny sundhedsplan er i dag blevet præsenteret med stort politisk flertal. Aftalen betyder blandt andet, at der skal etableres 25 nye nærhospitaler i hele landet.

    Op mod 25 nærhospitaler og flere læger på vej

    Folketingets parter er enige om at oprette op mod 25 såkaldte nærhospitaler. Det fremgår af ny sundhedsaftale, der blev præsenteret fredag formiddag.
    Løfterne fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om bedre nær sundhed til borgerne står i kontrast til finansieringen. Aftalen sikrer en gennemsnitskommune 5,5 ekstra sygeplejerske.

    Sundhedsaftale: Nye krav og få penge til kommunerne

    Læs her hvilke nye krav staten vil stille til kommunerne, som i gennemsnit kun får finansiering svarende til otte nye sygeplejersker.

    52 kommuner taber 634 mio. kr. om året på KMF

    Med den fortsatte fastfrysning af kommunernes medfinansiering (KMF) af sundhedsvæsnet i 2023 fortsætter nogle kommuner med at få milliongevinster, mens andre taber stort. Se den årlige effekt for din kommune her.
    Kommunerne skal ikke regne med ekstra driftsbevillinger til at opfylde de kvalitetsplaner, som er en del af den sundhedsreform, som sundhedsminister Magnus Heunicke fremlagde for nyligt. Baseret på tal fra regeringen egne eksperter, så har NB-Økonomi udregnet, at det kan koste kommunerne mellem 1,4 og 3,6 milliarder kroner.

    Analyse: Nationale standarder i sundhed kan koste kommunerne 3,6 milliarder

    Hvis den nære sundhed i alle kommuner skal på niveau med nogle af de bedste som følge af sundhedsreformen, skal der ansættes op mod 7.500 flere sundhedsmedarbejdere i kommunerne til en pris på 3,6 mia. kroner om året.
    På råhuset i Guldborgsund Kommune kan de forberede sig på en massiv omstilling af sundhedsindsatsen, hvis regeringens ønsker om en national kvalitetsstandard i nær sundhed bliver til virkelighed.

    Her er kommunerne der rammes hårdest af nationale standarder i sundhed

    31 kommuner har både færre sundhedsmedarbejdere pr. 1.000 ældre end landgennemsnittet og en højere sundhedsbyrde end gennemsnittet. De kan blive hårdt ramt af nationale kvalitetsstandarder i sundhed.
    Den kommunale virkelighed viser, at en sundhedsreform uden en justering af den kommunale udligning vil ramme nogle kommuner med store sparekrav, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

    Kommentar: Kommunal virkelighed kalder sundhedspolitikerne

    Både regeringen, Venstre og Konservative afviser ændring af udligningsreform i forbindelse med sundhedsreform. Men nye tal viser, at sundhedsreform vil ramme kommunerne meget skævt, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne kommentar.

    Så stor er forskellen i den nære sundhed mellem kommunerne

    Antallet af sundhedsmedarbejdere på det kommunale sundheds- og ældreområde varierer mellem kommunerne fra under 10 til over 40 pr. 1.000 ældre. Se tal for alle kommuner her.
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede regeringens udspil til sundhedsreform på Rigshospitalet i midten af marts 2022. Nye tal på antallet af sygeplejersker fordelt i regionerne kan besværliggøre arbejdet med reformen.

    Ny analyse afslører dramatiske forskelle i nær sundhed mellem kommunerne

    Ny analyse viser, at regeringens planlagte nationale standarder for det nære sundhedsvæsen kan udløse massive økonomiske udfordringer i en lang række kommuner, som i dag har lav normering på sundhedsområdet.
    Sundhedsministeriet melder nu ud til NB-Økonomi, at hele omdrejningspunktet for en kommende sundhedsreform bliver de ældre og kronikerne. Dermed får KL deres krav om at samtænke sundhed og ældre opfyldt.

    Omdrejningspunkt for sundhedsreform bliver ældre og kronikerne

    Sundhedsministeriet melder klart ud til NB-Medier, at ældreområdet får den væsentligste rolle i en kommende sundhedsreform. Dermed får KL sit ønske opfyldt om at samtænke ældre- og sundhedsområdet.
    Depression, angst og andre psykiske lidelser er særligt udbredte i Vestsjælland og Syddanmark. Det lægger et særligt hårdt pres på det specialiserede socialområde i nogle af de kommuner, der i forvejen har sværest ved at få økonomien til at hænge sammen.

    Stor geografisk skævhed i psykiske sygdomme

    Mens kommunerne oplever et stigende pres på det specialiserede socialområde, så viser nye tal, at de psykiske sygdomme især er udbredt i Vestsjælland og Syddanmark. Se tal for alle kommuner her.
    KL-formand Martin Damm (t.v.), sundhedsminister Magnus Heunicke, social- og ældreminister Astrid Krag og KL-næstformand Jacob Bundsgaard til præsentation af økonomiaftalen i 2020. Nu kan KL's formandskab glæde sig over, at de har fået lagt så meget pres på de to ministre, at sundheds- og ældreområdet bliver tænkt sammen i kommende ældrelov.

    Astrid Krag enig med KL: Sundhed og ældrelov skal samtænkes

    I et svar til NB-Medier melder minister Astrid Krag nu ud, at sundhed får en væsentlig rolle i en kommende ældrelov. KL får dermed krav opfyldt om at samtænke ældreområdet med sundhed.

    Nye tal: Markant større sundhedsbyrde i yderkommuner

    Nye kommunefordelte tal viser, at sundhedsbyrden er meget skævt fordelt på tværs af landet. Det får store konsekvenser for udgifterne til nær sundhed.
    123Side 1 af 3
    © NB Medier