I 2023 bliver det knap fem procent dyrere for passagerer at køre med offentlig trafik. Inflationen har sammen med et faldende antal af passagerer ramt busselskaberne.

Kommuner, busselskaber, staten og forbrugerne må deles om ekstra trafikregninger

Faldende passagerantal og stigende inflation presser busselskabernes økonomi. Den ekstra regning bliver dog delt mellem staten, kommunerne, regionerne, passagerne og busselskaberne.

18 kommuner står til at miste udlignings-penge

I 2024 står 18 kommuner ifølge de seneste folketal til at miste penge ud fra kriteriet for faldende folketal. Og omvendt står 18 kommuner til en gevinst.
Det kan få dramatiske effekter for de enkelte kommuner, hvis antallet af borgere som henvender sig i ledighedskøen på jobcentret pludseligt vokser.

Udgifter til ledige kan blive bombe under mange kommuners økonomi

Stigende udgifter til ledige og den afledte ændring i tilskuddet fra staten vil påvirke de enkelte kommuners økonomi dramatisk. Nogle kan tabe op imod 1.500 kroner pr. indbygger - andre kan vinde op imod 1.000 kroner. Det viser analyse baseret på udviklingen efter finanskrisen.
Halvtomme busser, færre afgange og i yderste konsekvens nedlagte ruter. Det kan blive konsekvensen i flere kommuner, fordi passagerantallet er dalende oven på coronaen og inflationen stikker af.

Dalende passagertal i busser belaster kommunernes økonomi lang tid frem

Det bliver et langt sejt træk at få passagertal i busserne op på niveau fra før coronaen. Kommuner må på grund af det faldende antal samt stigende inflation regne med ekstraregninger i både 2022, 2023 og måske helt ind i 2024.

Så skævt er førtids- og seniorpensionister fordelt

På landsplan er der en markant forskel på andelen af personer på førtids- og seniorpension. Udviklingen siden 2019 har kun trukket Danmarkskortet endnu mere skævt.
Regeringen brugte et alt for lavt skøn for prisstigninger, da man i sommers midtvejsregulerede servicerammen for 2022, og det er en af mange årsager til, at kommunerne har svært ved at overholde servicerammen for i år.

Kommuner kæmper for at undgå overskridelse af servicerammen for 2022

Stigende priser og pres på store serviceområder har medført overskridelse af servicerammen i mange kommuner. Nu skal sparerunder, udskudte indkøb, periodiseringer og opgørelse af Ukraine- og coronaudgifter redde kommuner fra milliard-sanktion.

Yderområder rammes ekstra hårdt af større udgifter til sygedagpenge

Vest- og Sydsjælland samt Vest- og Nordjylland rammes særligt hårdt af stigende sygedagpenge. Den stigende tendens dækkes ikke nødvendigvis af hverken økonomiaftale eller budgetgaranti.
Det er i meget høj grad landkommuner, der må bære byrden ved produktion af grøn energi fra solceller og vindmøller. Men snart kan de måske høste en økonomisk gevinst af deres indsats gennem en grøn udligningsordning.

Borgmestre støtter forslag om grøn udligning

En række borgmestre støtter forslag fra energibranchen om en grøn udligning, som giver befolkningstynde kommuner økonomiske incitamenter til at give plads til nye grønne energiprojekter.

Sådan vil en grøn udligning påvirke kommunernes økonomi

En ny type grøn udligning kan sende store beløb fra byerne til landområderne. Det sker, hvis kommuner med mere grøn strømproduktion end landsgennemsnittet får penge fra kommuner med mindre grøn strøm end landsgennemsnittet. Se effekten for alle kommuner her.
BUPL kritiserer kommunerne for at gennemføre besparelser på daginstitutionsområdet selvom de får penge til at løfte normeringerne i daginstitutionerne. Men en opgørelse viser, at mange af kommunerne allerede er i mål med minimumsnormeringerne.

BUPL i hård kritik af kommuner – men de fleste budgetter er helt indenfor skiven

BUPL kritiserer kommunerne for at spare på daginstitutionsområdet i 2023, selvom man får et statsligt tilskud til at sikre minimumsnormeringer. Men i loven bag kompensationen er målet netop kun at bringe normeringerne til minimumskravet. Se tabel over kommunerne her.
Den konservative formand og statsministerkandidat Søren Pape Poulsen har flere gange i valgkampen talt om potentialet ved at spare penge på kommunal administration. Ny beregning viser, at sparepotentialet er størst i netop de konservative kommuner.

Konservative kommuner kan spare 286 mio. kr. sammenlignet med socialdemokratiske kommuner

Hvis kommuner med en konservativ borgmester var ligeså administrativt billigt drevne som socialdemokratiske kommuner, kunne man spare 286 millioner kroner. Hvis de konservative kommuner var ligeså billige som kommuner med Venstre-borgmestre, kunne de spare 350 millioner kroner.
KLs formand Martin Damm (V) advarede allerede tilbage i juni om, at budgetterne for 2023 kunne betyde velfærdsforringelser, fordi regeringen i økonomiaftalen kun ville dække det demografiske træk, men ikke sundhed- og handicapområdet.

Kommuner sparer på store velfærdsområder i 2023

Trods økonomiaftaler med økonomi til det demografiske træk, sparer kommunerne ifølge fagforeninger og interesseorganisation alligevel på både folkeskolen og daginstitutionerne.