Fakta og tal

Nye tal fra KL og Komponent viser, at de meget dyre enkeltsager belaster kommunerne meget forskelligt. Mens nogle kommuner kun har halvt så mange dyre enkeltsager, så har andre det dobbelte. Se tallene fra 47 kommuner her.

Siden ledigheden var på sit laveste i april 2022, har der været en stigning i ledigheden på næsten 9.000 personer. Tallet dækker over bemærkelsesværdige forskelle på tværs af landet. Se udviklingen i din kommune her.

Se, hvor store skatteforskelle der er mellem kommunerne i de netop indmeldte skattesatser.

Når man ser på hver kommunes serviceudgifter på almenområdet, er det tydeligt, at hovedstadskommunerne ligger markant over gennemsnittet. Se her hvordan din kommune placerer sig i opgørelse.

De kommende ældre bliver stadig mere åbne overfor velfærdsteknologi, viser nye undersøgelsesresultater. Resultaterne viser også, hvad fremtidens ældre mener om ni konkrete teknologier, og hvor villige de er til at veksle varme hænder med teknologiske løsninger.

Selvom tal for november for første gang i næsten et år viser et fald i inflationen, så ligger den med en stigning i forhold til sidste år på 8,9 procent fortsat historisk højt. Det betyder, at kommunerne kan forvente manglende prisregulering på 1,6-1,7 milliarder kroner.

Hver gang Hjørring Kommune bruger 100 kroner på service, går 25 kroner til det specialiserede socialområde. I Rebild Kommune bare 70 kilometer sydpå bruger man blot 16 kroner på området for hver 100 kroner til service.

Nyeste data viser, at antallet af offentligt ansatte i 2022 rammer væsentligt over Finansministeriets seneste skøn. I værste fald er det en ekstraudgift på over to milliarder kroner, og det er en af de mange problemer, som formentligt indgår i regeringsforhandlingerne.

Selvom udgifterne til socialområdet ofte beskrives som en væsentlig post, så oplever næsten halvdelen af landets kommuner, at socialudgifternes andel af de samlede serviceudgifter falder. Se tallene for alle kommuner her.

I 2018 udgjorde udgifterne til det specialiserede socialområde 19,4 procent af kommunernes serviceudgifter. I 2021 var det 19,8 procent. Den svage stigning viser, at det specialiserede socialområde ikke er ene om at presse kommunernes økonomi.

Kun 500 millioner kroner ud af den samlede vækst i kommunernes administrationsudgifter på 2,5 milliarder kroner siden 2013 skyldes ikke-borgernær administration. Se her, hvordan den post har udviklet sig i den enkelte kommune.

Der tegnes et markant Danmarkskort, hvis man bedømmer kommunerne ud fra de samme kriterier, der gælder på den såkaldte ghettoliste. Se her, hvordan din kommune klarer sig i den test.