Skal manglen på arbejdskraft løses, bør der gøres op med gamle vaner. Det mener firmaet
JobCare, som f.eks. foreslår at virksomhederne ansætter to fleksjobbere i et fuldtids job.
Faglighed, ro, trivsel og inklusion – er det muligt? Det mener lærer Karina Winther, som med sin gennemtestede metode, UgeskemaRevolutionen, sætter elevernes medbestemmelse og hensyn til forskellighed i fokus.
Selv om en lang uddannelse giver dyb viden, klæder den sjældent på til kommunal sagsbehandling. Det nikker både Line Møller Vestergaard, Line Rie Sejer Valbjørn og Ole Lousdal, ansatte i Holstebro Kommunes Teknik og Miljø-afdeling, ja til. Derfor står det offentlige Danmark over for en særlig opgave, når nye medarbejdere, med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde, skal onboardes. Holstebro Kommune har som noget nyt afprøvet en pakke onlinekurser fra Karnov, der har givet nyansatte indsigt i både forvaltningsloven og rammerne for arbejdet som offentlig ansat.
Cabi og Fredericia Kommune arbejder sammen om at skabe helhedsindsatser for udsatte borgere. Målet er at give borgerne én samlet indsats på tværs af fagområder og få dem i beskæftigelse.
Det meste her i livet bliver lettere, når der bliver sat solidt af fra start. Sådan er det i særdeleshed også med et nyt system for juridisk informationssøgning, hvilket 25 sagsbehandlere hos Teknik og Miljø i Odder Kommune er blevet ganske klar over. At de alle aktivt bruger Karnov Kommune – Teknik & miljø handler en hel del om, at de kom godt i gang fra begyndelsen.
De kommunale budgetter er under pres, især på specialområderne. Samtidig vil manglen på lærere og pædagoger stige, så tiden er til at tænke anderledes i klasseværelset.
Spørgeskemaundersøgelse blandt brugere af UgeskemaRevolutionen viser, at undervisningsmetoden understøtter implementering af folkeskolereformens mål og ambitioner
Hvad skal vi sætte i stedet for BUM, når vi i løbet af de kommende år skal udvikle den økonomiske styring på ældreområdet? Et godt bud er forløbs- og periodebaserede modeller, der giver større ledelsesrum, øger effekten og understøtter værdiskabelsen og opnåelsen af de faglige mål.
Strategi kan ikke realiseres i en stringent kronologisk proces. Idéen om den klassiske implementering er ikke længere tidssvarende. For eksempel gjorde John P. Kotter allerede i 2014 op med sin egen lineære forandringsmodel i bogen Accelerate. De 8 kendte trin i hans forandringsmodel holder vand, men må ifølge ham selv anvendes dynamisk, fleksibelt og tilpasset en omskiftelig virkelighed. Strategiens ambitioner skal omsættes hurtigt til resultater og værdi, der kan mærkes af kunder, brugere og borgere; det kalder vi realisering. Realisering er dynamisk, eksperimenterende og iterativt.
Forvaltningsloven er fuld af faldgruber, og sagsbehandlere skal holde tungen lige i munden for at komme sikkert gennem al juraen. Online-kurset ’Forvaltningsretlig sagsbehandling’ hjælper med at få regler på rygraden og korrekte afgørelser ud til borgerne.
Alt for mange strategier fejler. Dels fordi de ikke bliver en del af organisationens hverdagsliv, dels fordi strategierne ikke er strategier, men interne, abstrakte målsætninger uden klar sammenhæng med de oplevede behov og ønsker til værdiskabelse fra samfund og borgere. Heldigvis er der også strategier, som lykkes. Det er de strategier, som har ledelsens fulde fokus, og som kommer ud og lever i hele organisationen. Det er de strategier, som skaber engagement og handlekraft i alle hjørner af organisationen, og som lykkes med at inddrage mennesker også udenfor jeres egen organisation.
Klimaet og den globale udledning af drivhusgasser er i den grad kommet på den internationale politiske dagsorden. Herhjemme har vi fået en klimalov, og mange kommuner har vedtaget klimapolitikker eller fastlagt målsætninger om CO2-reduktion i indkøbspolitikkerne. Men hvilken rolle skal økonomiafdelingen spille i forhold til klimadagsordenen? Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh giver sit bud her.
Korrekt kommunal sagsbehandling burde være normen, men fejlprocenter på op mod 90 procent inden for visse områder viser, at det desværre ikke altid er tilfældet. Fejl er dyrt for kommunerne og dårligt for borgerne, så der er mange gode grunde til at undgå dem. For en forvaltning i landets største i kommune er systematisk og vedholdende og kompetenceudvikling vejen frem.
Hvordan driver borgerne i en landsby - og ikke alene eksterne eksperter - strategisk langsigtet udvikling? Flere landsbyer på Fyn er i gang at skabe forandringer og prøvehandlinger, der føder ind i den fremtidige udviklingsplan.
Den retlige ramme skal være på plads, når borgere får afgjort sager i det offentlige system.
Hanne Høst-Madsen har i løbet af det seneste år mistet sin mand og været alvorligt syg to gange med henholdsvis cancer og tarmslyng. Hun havde efter begge hospitalsforløb brug for, at nogen kunne gribe hende i en sårbar situation. Løsningen blev et ophold på Diakonissestiftelsens aflastningspladser.
Selvstændighed, værdighed, livshistorier og fællesskab er nogle af de vigtigste ingredienser i det gode ældreliv ifølge fire elever fra Social- og sundhedsuddannelserne på Diakonissestiftelsen. Især handler det om at se den enkeltes behov og tage sig den tid, der er brug for, mener de.
På Plejehjemmet Salem har sommeren budt på rejser til Italien og Spanien – på spisebordet vel at mærke. Spanske tapas vækker minder om flamingo, fester og ferier. ”Salud i sangria,” lyder glade stemmer. Kom med til bords.
Kommunerne har et godt udgangspunkt for fremtidig digitalisering, men sætter de lighedstegn mellem digitalisering og effektivisering, risikerer de at skyde sig selv i foden. Det er et af budskaberne fra Thomas Terney, der er medlem af KL's teknologitænketank, når han den 1. november stiller sig på talerstolen på Økonomikonsulentens årsmøde.
Når fordomme fylder
”Det har ændret, hvordan jeg ser på både mig selv og de andre,” fortæller Ako Ahmadi, der er en af deltagerne i et gruppeforløb i Sundhedscenter Hvide Hus omkring ’selvstigmatisering’.
Den gode tone har højeste prioritet på plejehjemmet Søster Sophies Minde. Det betyder, at det er ok at sige til en kollega, hvis man overhører noget, man ikke synes lever op til Diakonissestiftelsens værdier. Samtidig går ledelsen forrest i den gode kommunikation og sikrer støtte til medarbejderne, når det er nødvendigt.
Kompetenceudvikling og medarbejdertrivsel har givet tilfredse kunder i hjemmeplejen. Sådan forklarer souschef Lena Vibeke Jensen en meget positiv tilfredshedsmåling blandt hjemmeplejens borgere.
Diakonissestiftelsens Bæredygtighedspris er uddelt for første gang og går til Elin Sloth Blemholt, som er ledende økonoma på Plejehjemmet Salem. Hun får prisen for sin indsats for at omstille køkkenet på Salem til mere bæredygtig madlavning.
En hjerneblødning sendte Bernard Laux i koma og kørestol. Takket være genoptræning blandt andet fra Diakonissestiftelsens Hjemmepleje går han nu selv og drømmer om igen at kunne spille guitar.
Plejehjemmet Søster Sophies Minde er netop blevet godkendt til at have sygeplejestuderende i praktik. Her skal den nære sygepleje være attraktiv for studerende. Mille Petersen er positivt overrasket.
Vi kan meget selv – men endnu mere sammen. Også selv om det i år på grund af helt særlige omstændigheder har været hver for sig. Parterskaber i velfærd er en vigtig vej at gå, hvis vi vil blive ved med at udvikle indsatserne til gavn for borgerne.
Sociale investeringer gavner både de udsatte borgere og kommunekassen, men har også solide barrierer. Karsten Storgaard Bjerre, der forsker i sociale investeringer, giver sit bud på, hvad der skal til for at høste gevinsterne.
Esbjerg Kommune er sat ud på en rejse for at bekæmpe negative konsekvenser af en opvækst i social, kulturel og uddannelsesmæssig fattigdom. Et 12-årigt partnerskab med Lauritzen Fonden om MedVind i Østerbyen har skabt en ramme med en gensidig forpligtelse om at gå nye veje og inddrage ny viden.
Et fondsstøttet eksperiment i Jobcenter Vordingborg med borgerne om at tage ansvar for eget liv bragte ikke flere i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Men det gav stor faglig læring og viden, som kan styrke velfærdsindsatsen i fremtiden.
Et samarbejde mellem Specialisterne, Den Sociale Kapitalfond og Ballerup Kommune om at få borgere med autisme i beskæftigelse har givet værdifulde erfaringer om, hvilke interesser den enkelte organisation kan have for at gå ind i et partnerskab. Erfaringer, som har stor betydning for resultatet af samarbejdet.
Markedet for partnerskaber om sociale investeringer i kommunerne er stadig umodent, og kapitalen tilbageholdende, men dog nysgerrig, er erfaringen i Den Sociale Investeringsfond. Prototyper og små modeller, der kan skaleres op, hvis de skaber effekt og afkast, er måden at komme i gang på, mener sekretariatsleder Mette Arnsfelt McPhail.
Sociale investeringer giver kommunerne mulighed for at løse komplekse problemer på nye måder i interne eller eksterne partnerskaber. Men modellerne har både styrker og udfordringer, som er vigtige at kende, inden man vælger, hvilken vej man vil gå.
Efter tre et halvt år i botilbuddet Hvide Hus er Jacob Mols startet i praktik og har lagt en plan for at blive uddannet elektroingeniør. Det har været en vild rejse, fortæller han og hans kontaktperson.
De fleste kommuner bruger en tildelingsmodel til at fastlægge budgetterne for de enkelte skoler. Men tildelingsmodellerne kan mere end dét. De kan også bruges til at opfylde kommunens strategiske mål og skabe værdi for skoleeleverne. Det fastslår professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh.
Som noget helt nyt rapporterer Diakonissestiftelsen nu på både økonomisk, miljømæssig og social bundlinje. Den første årlige bæredygtighedsrapport er netop udkommet og afdækker blandt andet tal for praktikpladser, medarbejdertrivsel og CO2-emission. Det er vigtigt for virksomhedens fortsatte berettigelse at dokumentere bæredygtigheden.
Få hjælp til problematikken med betalingsforpligtelsen og kode-4 registreringer
Børn, forældre, lærere og ledere har oplevet store forandringer i folkeskolen i corona-tiden og der meldes om positive erfaringer til trods for krisens udfordringer. Men hvordan holder vi fast i de positive sideeffekter af corona-krisen? Læs, hvad næstformand i Skolelederforeningen Dorte Torp Andreas lægger vægt på.
Budgetlægning vedrørende tilskud, udligning og arbejdsmarkedsområdet. Hvad sker der egentligt inde i maskinrummet hos Dataproces' udligningseksperter?
Ti ledere fra 4 kommuner er blevet interviewet med fokus på samarbejdsrelationerne i sundhedsvæsnet under coronakrisen. Læs bl.a. om hvordan praktiserende læger blev mere opsøgende, samt KL`s nye koordinerende rolle, når staten går på bureaukratisk ’automatpilot’.
Resonans har interviewet centrale personer i 4 kommuner om, hvordan faglighed og fleksibilitet har påvirket nye løsninger drevet af motivation og begejstring. Læs om hvad der bl.a. kan ske, når en medarbejder skifter jobfunktion for at dække ind, hvor der er behov.
Hvordan kommer kommunens budget til at se ud? Hvad flytter sig hvor hen? Få indsigt i den nye reform ved udligningseksperter hos Dataproces.
10 kommunale kriseledere, kommunaldirektører, direktører, chefer og ledere fra 4 forskellige kommuner har fortalt Resonans om deres oplevelser af Coronakrisens første dage og uger. Del 2 har fokus på det politiske lederskab, hvor adrenalin, bøn, dilemmaer og kommunikation formede døgnet i et ’tjep-tjep’ tempo.
Endnu før vi har genåbnet Danmark har Resonans interviewet centrale personer i 4 kommuner om, hvordan kriseledelse fra "broen" har påvirket de kommunalpolitiske dialogprocesser. Læs her, hvad det blandt andet har betydet, når politikerne har overladt styringen til administrationen i den første coronatid.
I disse dage uddeles virtuelle highfives på gangene på Herlev og Gentofte Hospital. Ledelse og medarbejdere har på få uger udviklet coronaklinik og -beredskab, inkorporeret det i en justeret hospitalsdrift og er dermed i mål med corona fase ét. Hospitalet er klar til covid-19 2.0.
Fremtiden kalder på en ny tilgang til at styre den kommunale økonomi, der vil skabe ændringer – ja måske endda et paradigmeskift i den kommunale og offentlige økonomistyring, sådan at effektiv økonomistyring skaber decentral frihed.
Mandag d. 20 april var der igen glade barnestemmer på legepladserne i børnehusene Louisegården og Marthagården på Diakonissestiftelsen. Efter fem ugers nedlukning vendet børn og personale tilbage. ”Jeg er helt tryg ved det,” siger Mette Thorndal, da hun afleverer sine to drenge.
Økonomikonsulenterne er på mange måder virkelighedens vogtere, når reformerne ruller, buzzwordene blomstrer og andre drømmer stort i den offentlige sektor. Det mener forsker i styringsdesign i den offentlige sektor, Leon Lerborg, som du kan møde til Økonomikonsulentens årsmøde 2020.
SOSU-assistent Marina Skovby fra Diakonissestiftelsens Hjemmepleje har dagligt glæde af sin uddannelse, når hun besøger mennesker med forskellige udfordringer. ”Jeg elsker at arbejde med mennesker,” siger hun begejstret.
80 elever på UddannelsesCenter Diakonissestiftelsens SOSU-skole afsluttede i begyndelse af det nye år deres grundforløb og er nu klar til næste skridt mod en hverdag som hjælper eller assistent.
Hver tredje hjemløs i dag er under 30 år. Hvis vi skal forebygge, at hjemløsheden blandt unge vokser og hjælpe de unge, som allerede nu er uden bolig, kræver det nye system-løsninger i en rigid lovgivning og plads til forsøg med bostøtte.
90-årige Hjørdis Harrekilde er genhuset i en aflastningsbolig på plejehjemmet Søster Sophies Minde. Hun hygger sig i sit midlertidige hjem, spiser og snakker med bebeboerne og får hjælp af Diakonissestiftelsens Hjemmepleje – præcis som derhjemme.
Halvvejs inde i den kommunale- og regionale valgperiode er politikerne i færd med at finde løsninger til komplekse samfundsudfordringer. Det kalder på politisk lederskab, hvor man tør gennemføre et midtvejseftersyn, ligesom man har gjort i Guldborgsund Kommune. Læs her Professor på RUC, Eva Sørensen og Partner I Ressonans Anne-Mette Scheibel`s anbefalinger.
Diakonissestiftelsens plejehjem Søster Sophies Minde er vokset med 50 procent de seneste år – uden at det kan mærkes for beboerne. Stedet vokser aldrig fra kerneværdier som nærhed og hjemlighed, lover forstander Hanne Munkholm.
Af Anne-Mette Scheibel - as@resonans.dk,...
Det kræver langt mere forståelse og viden om autisme, hvis vi skal blive bedre til at hjælpe autister til et godt liv. Derfor er Opholdsstedet Broager gået sammen med flere parter i Nordjylland om at skabe AutismeSpektrumDagen. Initiativet skal sætte fokus på deling af viden om autisme og det gode liv med autisme.
Annonce