Stribonitter klar med første udviklingsplan

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Middelfart Kommune

Som det første lokalsamfund i Middelfart Kommune er Strib nu klar med en udviklingsplan for lokalområdet. Øverst på stribonitternes egen ønskeseddel står udvikling af havneområdet og Brændeskovsområdet. 

Stribonitter klar med første udviklingsplan

Som det første lokalsamfund i Middelfart Kommune er Strib nu klar med en udviklingsplan for lokalområdet. Øverst på stribonitternes egen ønskeseddel står udvikling af havneområdet og Brændeskovsområdet. 

På et byrådsmøde tirsdag aften fremlagde en gruppe borgere fra Strib deres nye lokale udviklingsplan. Planen er resultatet af halvandet års arbejde med at kortlægge hvilke temaer og indsatser, stribonitterne ønsker at arbejde med. Via borgermøder, webinarer og andre arrangementer har udviklingsgruppen sikret, at alle i lokalesamfundet har haft mulighed for at blive hørt og inddraget i udarbejdelsen.

- Siden beslutningen i 2018 om at sætte kommunens lokalområder i fokus, har vi arbejdet målrettet sammen med gode lokale kræfter om at finde og udvikle de forskellige områders styrker. Nu er første udviklingsplan færdig, og den kan blive en hjørnesten i den videre udvikling af Strib. Planen er et rigtigt godt eksempel på, hvordan vi som kommune kan arbejde sammen med lokale kræfter om det fælles mål at udvikle attraktive og bæredygtige lokalsamfund, og jeg vil gerne takke stribonitterne for den store indsats og det gode samarbejde. Nu ser vi i byrådet frem til, at udviklingsplanen kommer i spil, og at vi kan arbejde videre med visionerne for Strib, siger Johannes Lundsfryd Jensen, borgmester i Middelfart Kommune.

Den lokale udviklingsplan for et bæredygtigt Strib er led i indsatsen 'Bæredygtige Lokalsamfund', der blev vedtaget af byrådet i sommeren 2018 og startede op i foråret 2019.

Der arbejdes p.t. på udviklingsplaner i Brenderup, Ejby og på Røjlehalvøen, og på sigt vil der blive nedsat udviklingsgrupper og udarbejdet udviklingsplaner i alle kommunens lokalsamfund. 

 

3Havneområdet og Brændeskovsområdet i fokus

Øverst på stribonitternes ønskeliste står udvikling af området i og omkring Strib Fritids- og Aktivitetscenter (også kendt som Brændeskovshallen, red.). Der er udviklet et investeringsforslag til udvikling af lokale- og idrætsfaciliteterne som for eksempel etablering af overdækket kunststofbane, udendørs basketballbane og indendørs klatrevæg.

Havneområdet er også et højt prioriteret område for lokalbefolkningen. Stribonitterne ønsker at gøre dele af havneområdet til 'Byens Torv', at opgradere faciliteterne på havnen og at få samlet søsportsaktiviteterne i et søsportscenter på havnen.   Ønskerne for havneområdet er allerede kommet et skridt nærmere, idét Middelfart Kommune har valgt at undersøge mulighederne for at købe havnen. 

- Det er en stor glæde, at vi er kommet i mål. Jeg tror, jeg taler på hele gruppens vegne, når jeg siger, at det har været spændende at være med til at drive den demokratiske proces, der sikrer, at Strib nu har fået en udviklingsplan. Vi har gjort, hvad vi kunne for at involvere og engagere stribonitterne, og trods coronaens benspænd betragter vi de fem udviklingsområder i planen som udtryk for lokalsamfundets ønsker. Derfor lover det godt for nærdemokatriet, at vi allerede nu kan se, at Middelfar Kommune lytter til vores ønsker, siger Morten Hvenegaard, der er et af udviklingsgruppens medlemmer.

 

2De øvrige tre udviklingsområder i planen er: 

  • Etablering af miljøvenlige energikilder i Stribs huse. Det har høj prioritet, da stribonitterne står overfor udfasning af den nuværende naturgas.
  • Indsatser rettet mod unges liv i Strib, herunder aktiviteter og samlingssteder. 
  • Fælles samlings- og spisesteder for mere fællesskab i Strib. En arbejdsgruppe er gået sammen om at etablere Stribs nye madfællesskab, hvor der etableres folkekøkken med fællesspisning, og hvor spisningen er fuldt egenfinansieret. Gruppen har en køreklar plan, der kan iværksættes, når corona muliggør det. 

1Om indsatsen 'Bæredygtige lokalsamfund'

Med indsatsen for 'Bæredygtig byudvikling i alle lokalsamfund - 2025' samarbejder byråd og lokalsamfund om en bæredygtig byudvikling af Middelfart Kommunes byer, landsbyer og lokalområder.

Med udgangspunkt i de lokale styrker og potentialer finder lokalsamfund og byråd frem til fælles mål, projekter og initiativer, der styrker lokalsamfundene som attraktive levesteder med stærke fællesskaber - og med fokus på social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. I sommeren 2018 blev der nedsat en overordnet styregruppe til at følge indsatsen. 

Du kan læse udviklingsplanen på: middelfart.dk/udviklingsplaner

07.april 2021