Snart kan du tilmelde dig Aktiv Sommerferie

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Sønderborg Kommune

Snart kan du tilmelde dig Aktiv Sommerferie

Skal dit barn have en sommerferie med masser af aktivitet, så er Sønderborg Kommune klar med et godt tilbud. For igen i år er der Aktiv Sommerferie for alle børn i Sønderborg Kommune, og tilmeldingen åbner onsdag den 16. juni klokken 8 på Sønderborg Ungdomsskoles hjemmeside.   - Vi er rigtig glade for, at udbuddet, trods corona, er meget bredt i år, og der kan vælges mellem mange forskellige aktiviteter. Udbuddet vokser hele tiden, og der sker stadig løbende tilføjelser, også i 11. time, da mange foreninger har valgt at vente til sidste øjeblik, da coronarestriktionerne har været svære at forudsige. Så vi håber, at rigtig mange børn og unge er klar til en aktiv sommerferie, siger Ole Nordentoft Rasmussen, der er leder af Sønderborg Ungdomsskole, som står for Aktiv Sommerferie.  Programmet for Aktiv Sommerferie 2021 byder på cirka 50 forskellige aktiviteter, som målgruppemæssigt er spredt fra 1.-10. klasse. Der er både sportsaktiviteter, kreative aktiviteter, ture, sejlads, skydning, bagning, personlig pleje, korsang, vandaktiviteter, programmering, optrædener, musik, motor og meget, meget mere.   Programmet er allerede nu synligt på Sønderborg Ungdomsskoles hjemmeside her    Du skal bruges barnets UNI-login for at tilmelde barnet til en aktivitet.