Over 140 børn cyklede til den store guldmedalje

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Albertslund Kommune

Siden 2016 har Albertslund Kommune afholdt eventen ”De små cykler”, for at sætte fokus på cykling, og hvor sundt det er for børn og miljøet. I år blev eventen afholdt tirsdag den 20. september i Birkelundparken, hvor over 100 af de mindste børn var samlet og gav den gas på alle former for cykler – pedalcykler, løbecykler osv.

"Vi afholder løbet for at opfordre til aktiv transport og gøre opmærksom på, at alle kan cykle, små som store. Og særligt i Albertslund Kommune hvor stisystemet giver mulighed for trygt at færdes overalt på cykel."

Sådan siger Anna Signe Rasmussen, der er kommunal trafikplanlægger og med til at arrangere eventen.

Albertslund Kommune er med helt fremme i feltet over cykelvenlige kommuner med et fantastisk stisystem, som gør det trygt og sikkert at cykle. Derfor er det også en målsætning i kommunen, at alle børn skal kunne cykle inden de starter i skole.

Egen cykelsang og -maskotKommunale afdelinger på tværs af Sundhed & udvikling, Trafik & Natur, Dagtilbud & Skole og indsatsen Børneliv i sund balance arbejder sammen om at arrangere en lang række cykelaktiviteter for børn i alle aldre i løbet af året. I bestræbelserne på at skabe opmærksomhed om vigtigheden i at cykle har Albertslund Kommune desuden fået sin helt egen cykelsang, som hedder ”På stierne i Albertslund”. Og inden længe lanceres kommunens egen cykelmaskot.

Eventen ”De Små Cykler” cyklede afsted tirsdag den 20. september i Birkelundparken i Albertslund. Borgmester Steen Christiansen skød det lille cykelløb i gang med de over 100 af byens mindste børn. Han citerede blandt andet cykelsangen og spurgte:

”Ding ding sæt pedalen over styr. Ding ding væk fra biler og postyr. Kæden den er altid smurt. Til en cykelspurt.

Og det er jo netop det I skal nu, ud at cykle – så er I parate til en cykelspurt"?

Og så talte børn, pædagoger og borgmester ellers ned "3, 2, 1 cykl" - og så cyklede børnene ellers afsted til den store guldmedalje. Og medalje det fik de ved målstregen sammen med diplom og frugt.