Mænds Sundhedsuge løber af stablen i uge 24

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Vallensbæk Kommune

I uge 24 kan alle mænd i Vallensbæk Kommune deltage i en masse sjove og udfordrende fysiske og sociale aktiviteter, der alle sætter fokus på sammenhold og trivsel hos mænd. Det sker i Mænds Sundhedsuge, der er en global begivenhed.

Uge 24 er ikke en hvilken som helst uge, men nemlig Mænds Sundhedsuge. Den slår vi et slag for i Vallensbæk, når vi inviterer kommunens mænd til bl.a. padel tennis, SUP, hunde-agilitytræning, outdoor-fitness og gratis ture i svømmehallen.

Arrangementerne er stablet på benene med det formål at styrke mænds fysiske og mentale trivsel. Lige netop mænds sundhed har i en årrække været i fokus i Vallensbæk Kommune med projekter som fx Fars Køkkenskole og Den Gode Kammerat.  

Så mød op, tag din ven under armen og nyd et par timer i godt selskab til et af de mange arrangementer. Kender du en mand, der kunne være interesseret, så prik ham lige på skulderen, og vis ham programmet.

Du kan finde mere information om aktiviteterne via linket nederst på siden. Aktiviteterne kræver ikke tilmelding.

Aktiviteter i uge 24

Mandag

Åbent hus hos Den Gode Kammerat

Tid: kl. 11-14

Mødested: Korsagergård

og

Tid: kl. 14-16

Mødested: Bækkehuset

Fælles træning for mand og hund med Vallensbæk Agility Sport & Hoopers

Tid: kl. 17-19

Mødested: Parkeringspladsen ved Vallensbæk Idrætscenter

Tirsdag

Gratis intro til padel-tennis for mænd v. landstræner Søren Ørding

Tid: kl. 18-20

Mødested: Bane 1 ved Vallensbæk Idrætscenter

Outdoor Fitness

Tid: kl. 18-19

Mødested: Den store græsplæne ved Sandvejen

Onsdag

Ingen aktiviteter

Torsdag

Gratis intro til padel-tennis for mænd v. landstræner Søren Ørding

Tid: kl. 18-20

Mødested: Bane 1 ved Vallensbæk Idrætscenter

Åben Stand Up Paddle træning for mænd

Tid: kl. 17-19

Mødested: Vallensbæk Kano og Kajak Club

Fredag

Ingen aktiviteter

Lørdag

Gratis svømning for mænd i offentlig åbningstid

Tid: kl. 10-14

Mødested: Svømmehallen på Pilehaveskolen

Outdoor Fitness v. Kevin Bengtsson

Tid: kl. 9-10

Mødested: Den store græsplæne ved Sandvejen

Søndag

Gratis svømning for mænd i offentlig åbningstid

Tid: kl. 10-14

Mødested: Svømmehallen på Pilehaveskolen