Hvad fortæller du om dit lokalområde? – Kom til debat med DR Fyn.

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Assens Kommune

Hvordan kan du som borger være med til at tale varmt om det lokalområde, du bor i? Og hvilken betydning har det, at den gode fortælling begynder hos dig?

Kom til debat med DR Fyn.

  • Hvordan kan du som borger være med til at tale varmt om det lokalområde, du bor i?
  • Og hvilken betydning har det, at den gode fortælling begynder hos dig?

Det emne vil vi gerne vende med dig. Derfor har DR Fyn og Assens Kommune arrangeret en debat den 15. juni, hvor borgere og andre interessenter kan drøfte deres forskellige synspunkter.

Jesper Borup, som er vært på DR P4 Fyn – også kendt fra Public Service på P1, vil styre debatten. Med sig har han et panel, der bl.a. består af lokale borgere.

Panelet er:

  • Rikke Louise Fage Fjord, Ildsjæl mm. i Glamsbjerg, og Køng-Gummerup-Højrup området
  • Matilde Leed Henriksen, Næstformand i Ungerådet i Assens Kommune
  • Inge Dahl, Formand for Assens Lokalråd
  • Egon Noe, Professor og Centerleder ved center for Landdistriktsforskning
  • Steffen Damsgaard, Formand for Landdistrikternes Fællesråd

De vil med viden og erfaring belyse, hvad de mener, at den gode fortælling kan bidrage med - i forhold til at tiltrække tilflyttere, skabe vækst og udvikling eller noget helt andet.

Du kan også være med

Du kan også bidrage med erfaringer, spørgsmål og inputs undervejs. Der vil være plads til 50 deltagere, og hvis du ønsker at deltage, skal du sende en mail til Rikke Storm, kommunikationsansvarlig i Assens Kommune, på [email protected] - senest den 14. juni kl. 12.00. Billetter fordeles efter først-til-mølle. Får du ikke fingre i en billet, så kan du lytte med på P4 Fyn, som drypvis vil sende live fra arrangementet.

Hvor og hvornår?

Tirsdag den 15. juni kl. 16.30-17.45 i Landsbyens Hus, Jordløse.