Har du en ekstra bolig? Tilmeld den som prøvebolig

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Samsø Kommune

Det er godt at bo på Samsø og det er der mange, der har fundet ud af. Befolkningstallet er på vej op – derfor har vi brug for hjælp til at give nye samsinger tag over hovedet.

7Det er godt at bo på Samsø og det er der mange, der har fundet ud af. Befolkningstallet er på vej op – derfor har vi brug for hjælp til at give nye samsinger tag over hovedet.

Samsø Kommune har siden 2017 været tovholder på et prøvebolig-projekt, som giver tilflyttere til Samsø mulighed for at prøve ølivet af i en møbleret lejebolig i en begrænset periode. Prøveboligerne er ejet af private husejere på Samsø – Samsø Kommune står for at formidle muligheden for at leje boligen via kommunens hjemmeside og sociale medier, herunder facebooksiden "Tid til Samsø".

 

Boligerne lejes ud til prøvesamsinger i efterårs-, vinter- og forårssæsonen – typisk fra september til og med maj måned. I sommerperioden udlejes boligen som regel til turister eller bebos af ejeren selv. Boligerne er møbleret eller delvist møbleret, således at dem, der lejer boligen, kan afprøve livet på Samsø, inden de flytter permanent til øen.

6Sådan tilmelder du din bolig

Læs her, hvad din bolig skal opfylde for at blive tilmeldt som prøvebolig:

 

Være helt eller delvist møbleret

Have en varmekilde

Have en selvstændig adresse eller ligge separat fra et andet hus (fx i form af et anneks)

Have eget toilet, køkken og bad

Være godkendt til helårsbeboelse

5Det sørger Samsø Kommune for

Samsø Kommune sørger for at oprette en side til din bolig på Samsø Kommunes hjemmeside: www.samsoe.dk/boliger. Samsø Kommune sørger desuden for at markedsføre boligen samt svare på generelle henvendelser om prøvebolig-ordningen fra potentielle tilflyttere.

4Det skal du selv sørge for

Du skal selv sørge for at estimere en rimelig husleje, vise boligen frem samt indgå aftaler og kontraktforhold med lejer. Samsø Kommune henviser til Borger.dk’s standardkontrakt for privat udlejning. Gå til standardkontrakten på Borger.dk.

3Sådan tilmelder du din bolig

Ønsker du at tilmelde din bolig, skal du sende en mail til [email protected] Derefter får du en blanket retur, som du skal udfylde med informationer om din bolig. Du bliver desuden bedt om at sende billeder af boligen samt underskrive en samtykkeerklæring, som giver Samsø Kommune ret til at vise dine kontaktoplysninger på hjemmesiden. 

Når din bolig er tilmeldt og fremgår på hjemmesiden, er det vigtigt, at du giver Samsø Kommunes bosætningskonsulent besked på [email protected], når og hvis den bliver udlejet, så det kan fremgå af hjemmesiden.

2Du kan altid framelde din bolig 

Du kan altid framelde din bolig prøvebolig-ordningen igen. Du skal dog selv sørge for at opfylde kontraktmæssige aftaler indgået med en eventuel lejer. For at framelde din bolig, skal du skrive en mail til [email protected] 

1Har du spørgsmål til prøvebolig-ordningen?

Kontakt Samsø Kommunes kommunikations- og bosætningskonsulent, Nikoline Jakobsen, på [email protected] eller 25 20 88 49.