GudenåStien får afgørende bevilling og kan nu realiseres

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Favrskov Kommune

En bevilling på 15 mio. kr. fra Nordea-fonden betyder, at arbejdet med etableringen af et samlet stiforløb langs Gudenåen nu kan gå i gang. Projektet forventes at stå færdigt i 2025.

Kortlægningen har ført til projektet ”GudenåStien – fra kilde til fjord”. Projektet går ud på at udbedre store dele af den eksisterende sti langs Gudenåen samt at etablere sti på de 50 km af strækningen, hvor man ikke kan færdes i dag.