Gratis sommeraktiviteter for samske børn og unge

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Samsø Kommune

Nu har alle elever fra både Samsø Skole og Samsø Frie Skole igen mulighed for at deltage i sjove, lærerige og udfordrende aktiviteter i løbet af sommeren. Børn, Unge og Kulturforvaltningen har sammensat et katalog med 11 gratis sommeraktiviteter.

1Nu har alle elever fra både Samsø Skole og Samsø Frie Skole igen mulighed for at deltage i sjove, lærerige og udfordrende aktiviteter i løbet af sommeren. Børn, Unge og Kulturforvaltningen har sammensat et katalog med 11 gratis sommeraktiviteter.

Ambitionen med sommeraktiviteterne er at tilbyde samske børn og unge oplevelser med blandt andet bevægelse, natur, madkultur og krea. 

Kataloget over sommeraktiviteter bliver delt ud på skolerne torsdag den 10. juni. Aktiviteterne arrangeres og udføres af en række af øens aktører, og eleverne skal være hurtige til at tilmelde sig, da de fleste aktiviteter har begrænsede pladser. I kataloget fremgår det under hver aktivitet, hvordan man tilmelder sig.

Populære sommeraktiviteter

Sommeraktiviteter for 2021 er blevet til på baggrund af midler afsat af Kommunalbestyrelsen i Samsø Kommune. Idéen til sommeraktiviteter udsprang af, at Samsø Kommune i 2020 blev tildelt midler til sommeraktiviteter fra en landsdækkende pulje som følge af COVID-19. På grund af stor tilslutning til aktiviteterne opstod ønsket om også at tilbyde sommeraktiviteter i 2021. 

Formand for Social- og Kulturudvalget Ulla Holm glæder sig over, at samske børn og unge endnu en gang kan tilmelde sig sommeraktiviteter: ”Samsøs børn og unge tog så godt i mod aktiviteterne i 2020, og vi håber, at vi kan gentage successen i år med endnu et flot og alsidigt program”.

Alle aktiviteter udføres i overensstemmelse med sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med forebyggelse af coronasmitte.