Coronapas på vej til ikke-digitale borgere

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Samsø Kommune

Færdigvaccinerede borgere, som er fritaget fra digital post, får tilsendt et vaccinationspas med almindelig post fra den 9. april 2021.

1Færdigvaccinerede borgere, som er fritaget fra digital post, får tilsendt et vaccinationspas med almindelig post fra den 9. april 2021.

Borgere, som er fritaget fra digital post, får tilsendt vaccinationsdokumentation (vaccinepas) direkte via fysisk post fra den 9. april. Ikke-digitale borgere vil modtage coronapasset i takt med, at de bliver færdigvaccineret. 

Der vil fremover blive stillet krav om, at private udbydere af hurtigtest tilbyder fysisk dokumentation af testsvar til borgere, som ønsker det. Hos Samsø Redningskorps kan ikke-digitale borgere allerede få udleveret fysisk dokumentation for deres testsvar, hvis de ikke har andre muligheder for at dokumentere det. Der arbejdes på en løsning med hensyn til fysisk svar på PCR-test.

Sundhedsstyrelsen har offentliggjort en ny side, hvor du som borger kan læse om, hvordan du anvender coronapasset i forbindelse med den gradvise genåbning. Læs om råd og regler for coronapasset.

Du kan også læse mere om vaccination og coronapas på Samsø.