Budgetforlig 2023: 25 millioner til idrætsfaciliteter på Aarhus Ø

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Aarhus Kommune

Kultur og Borgerservice vil i de kommende måneder igangsætte en omfattende inddragelse af nuværende og kommende fritidsbrugere, hvor alle aarhusianere får mulighed for at komme med ideer og forslag til idrætsfaciliteter på Aarhus Ø.

Nu bliver der endelig taget hul på debatten om idrætsfaciliteter på Aarhus Ø. Forligspartierne bag det netop indgåede budgetforlig har afsat 25 millioner kroner til idrætsfaciliteter i den nye bydel.Nu skal aarhusianerne have bedre mulighed for at dyrke idræt på Aarhus Ø. I Aarhus Kommunes budget for de kommende år er der afsat 25 millioner kroner til grundkøb til idrætsfaciliteter i den nye bydel.”Det er vigtigt at vi nu får taget hul på debatten om idrætsfaciliteter på Aarhus Ø. Om lidt begynder udviklingen af Pier3, der er det sidste store areal, der skal bygges på. Så det er ved at være sidste chance, hvis vi skal sikre, at de mange nye borgere på Aarhus Ø skal have lokale idrætstilbud, ” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune.Oprindeligt skulle der have været bygget en ny skole med idrætsfaciliteter på Aarhus Ø. Den plan er foreløbig udsat. Forligspartierne er derfor enige om, at der skal etableres idrætsfaciliteter et sted på Aarhus Ø som erstatning for idrætsfaglokalerne på skolen. Forligspartierne afsætter 25 mio. kr. ud af de midler, der skulle have været brugt til ny skole på Aarhus Ø. Midlerne skal dække grundkøb.”Forligspartierne sender et signal om, at det er vigtigt med idrætsfaciliteter på Aarhus Ø. Nu skal vi arbejde for at sikre, at der i fremtiden afsættes yderligere beløb og at vi sammen med borgerne og foreningerne finder ud af hvilke faciliteter, der er behov for, ” siger Rabih Azad-Ahmad.Kultur og Borgerservice vil i de kommende måneder igangsætte en omfattende inddragelse af nuværende og kommende fritidsbrugere, og hvor alle aarhusianere får mulighed for at komme med ideer og forslag til idrætsfaciliteter på Aarhus Ø.I 2020 lancerede rådmanden siden Aarhus-mangler, hvor aarhusianerne kunne komme med konkrete bud på manglende idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune. I løbet af få uger kom der knap 800 forslag, heraf 49 forslag til faciliteter på Aarhus Ø.