Børn afleverede juletegninger til borgmesteren

Del artiklen:

Pressemeddelelse fra Gladsaxe Kommune

Traditionen tro besøgte børn fra en række forskellige børnehuse i Gladsaxe borgmesteren for at aflevere en masse flotte tegninger, som alle er i spil til at pryde næste års version af Gladsaxes julekort.

Traditionen tro besøgte børn fra en række forskellige børnehuse i Gladsaxe borgmesteren for at aflevere en masse flotte tegninger, som alle er i spil til at pryde næste års version af Gladsaxes julekort.

Børn fra Børnehuset Mælkevejen afleverer juletegninger til borgmesteren Foto: Børn fra Børnehuset Mælkevejen afleverer tegninger til borgmesteren.

På et sneklædt rådhus var børn fra børnehuse i Gladsaxe mødt op mandag 21. november for at aflevere en stor stak flotte tegninger med juletema til borgmester Trine Græse. De små kunstnere kom fra børnehuse i hele Gladsaxe og havde i dagens anledning begivet sig gennem sæsonens første julesne på deres vej.

Borgmesteren tog personligt imod alle bidragene, lyttede og spurgte ind til hver tegning. En dommerkomité vælger senere en af tegningerne, som kommer til at udgøre forsiden på næste års julekort fra Gladsaxe Kommune, ligesom dette års julekort er prydet af en tegning, som et barn tegnede sidste år.

1En herlig juletradition

Det er en fast tradition i Gladsaxe Kommune, at børnehavebørn afleverer tegninger til Gladsaxes julekort. Som altid blev der med stor begejstring peget og fortalt om de juletræer, krystaller, dalende snefnug og gaver, som blandt andet er at finde på årets juletegninger.

Du kan se alle de flotte tegninger, når de bliver udstillet i forhallen på Gladsaxe Rådhus fra 1. december 2022 til 2. februar 2023.

I år har børnehusene Møllehuset, Skovbørnehaven, Egedammen, Poplen, Taxhøj og Mælkevejen afleveret juletegninger, mens Kongshvile afleverer et par dage senere.

Børn fra Børnehuset Mælkevejen afleverer juletegninger til borgmesteren Foto: Hver enkelt tegning blev nøje beundret.