37 timers aktivering af indvandrere

    (Arkiv) Der mangler indvandrerkvinder i plejesektoren. Det understregede statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Spørgsmålet er, hvordan der kan rekrutteres flere.

    ‘Vigtigt, at nye mål ikke bliver at skaffe nyttejob i stedet for ordinære job’

    Der er kommunal begejstring over regeringens kovending i forhold til nyttejob. Nu skal de målrettes plejesektoren, hvor der mangler arbejdskraft. Men det er noget mere kompliceret, end statsminister Mette Frederiksen lod forstå. Vi har talt med ledere, der arbejder med målgruppen.
    Peter Hummelgaard (S), beskæftigelsesminister, har præsenteret et udspil om 20.000 nyttejob til 200 mio. kroner pr. år, men de regner kun med at få 250 i arbejde, hvilket vil give en stykpris på to mio. kr. for at få én i arbejde.

    Nye tal: Hummelgaards nyttejob kan slet ikke matche eksisterende indsatser

    Regeringens forslag til nyttejob dumper med et brag, hvis man sammenligner effekten med et projekt, som allerede kører i 15 kommuner. Det koster cirka to mio. at få en indvandrer i job via nyttejob, mens det i de kommunale projekter kun koster en brøkdel.
    Både unge og ældre, aktivitets- og jobparate kvinder fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde eller uddannelse efter et projektforløb i jobcentret i Helsingør.

    Opgør med nyttejob giver job til kvinder med ikke-vestlig baggrund

    'Vi mødte kvinder, der havde været på offentlig forsørgelse i årtier. De havde mange drømme, men havde været i beskyttede nyttejob. Det gør vi op med nu. Vi skal ud i den rigtige verden,' siger projektleder Nora Berisha om arbejdet med at få langvarigt ikke-vestlige kvinder i arbejde.

    Markant færre ikke-vestlige kvinder er langtidsledige

    Faldet i langtidsledige ikke-vestlige kvinder på kontanthjælp er større end det generelle fald i andelen af kontanthjælpsmodtagere. Der er stor forskel på, om der er fald eller stigning i de enkelte kommuner. Find din kommune her
    Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning Skovgaard (V) fra Københavns Kommune nægter at stå på mål for dyr aktivering i kommunen.

    Borgmester vil ikke stå på mål for dyr aktivering i Københavns Kommune

    Københavns Kommune er tre gange så dyr som Odense, når det kommer til at sætte folk i aktivering. Men beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) fra Københavns Kommune vil ikke stå på mål for den dyre ordning.
    Kommunerne har svigtet de ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp, lyder det fra Lars Larsen, partner og konsulent ved LG Insight. Han mener dog ikke, at regeringens forslag om nyttejob giver mening.

    Erfaren konsulent: ‘Nyttejob er et kæmpe tilbageskridt’

    "Jeg håber, kommunerne trækker lidt på skuldrene ad nyttejob og fortsætter med den indsats, de har haft over for andre," siger garvet beskæftigelseskonsulent. Han mener, der alene er tale om pligt og ikke kvalitet i regeringens udspil om 37 timers nyttejob til indvandrere.
    Nyttejob er ikke til megen nytte, mener borgmestrene Ole Bjørstorp (t.v.) og Jacob Bundsgaard.

    Borgmestre vil have indvandrerkvinder i ægte job

    Regeringen vil sende cirka 20.000 kontanthjælpsmodtagere i nyttejob. Det er en forfejlet strategi, advarer KL-formand og borgmester. Ledige indvandrerkvinder skal ud på rigtige arbejdspladser, mener borgmestrene.
    (Arkiv) Ved at indføre et uddannelseskrav til målgruppen for 37 timers aktiveringspligt, sikrer regeringen, at den alene består af indvandrere.

    Nyttejob kun for indvandrere

    Ved at tilføje et uddannelseskrav sikrer regeringen, at et forslag om 37 timers arbejdspligt for kontanthjælpsmodtagere kun rammer indvandrere.
    (Arkiv) På nyttejob i Køge i 2015.

    Jobcentre skal betale for at sende 20.000 indvandrere i nyttejob

    Regeringen foreslår i ny reform, at tusinder af indvandrere skal i nyttejob 37 timer om ugen. Regningen bliver på omkring 200 millioner kroner, og den skal finansieres ved besparelser på jobcentrene. KL er utilfreds med den del af udspillet.
    Finansminister Nicolai Wammen, statsminister Mette Frederiksen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har tirsdag præsenteret reformpakken 'Danmark kan mere I'. Ifølge planen skal kontanthjælpsmodtagere i højere grad aktiveres.

    Jobcentre får ny opgave: Cirka 20.000 flere skal i nyttejob

    Cirka 20.000 kontanthjælpsmodtagere, som er dårlige til dansk og uden job, skal i nyttejob, mener regeringen i nyt udspil. Der skal etableres en ny "arbejdslogik", mener beskæftigelsesministeren.
    (Arkiv) Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye oplyser, at der først i næste folketingsår kommer lovudspil om 37 timers aktivering til indvandrere og flygtninge.

    Hårdere krav til ledige indvandrere udsættes

    Nye flygtninge og dårligt integrerede indvandrere skal aktiveres 37 timer om ugen. Det mener regeringen, men udsætter nu fremsættelse af lovforslag.