Det nye idrætscenter Toftlund Sport & Fritid.

Det nye idrætscenter Toftlund Sport & Fritid. - Foto: Tønder Kommune

Tønder indvier nyt idrætscenter

Udgivet: 21/10/2026

Del artiklen:

Alle borgere er inviteret med, når der søndag den 8. november klokken 10 holdes officiel indvielse af Toftlund Sport & Fritid, som nu er blevet til et moderne center på næsten 5.000 m² med faciliteter til både idræt, motion og fællesskab. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

Det nye center erstatter de tidligere nedslidte faciliteter og rummer blandt andet multihal, springsal, fitnessområde, bevægelsesunivers, café, mødelokaler og moderne omklædningsfaciliteter. Derudover omfatter projektet nye udeområder med parkering samt lege- og aktivitetsfaciliteter.

Med det nye center får Toftlund et moderne samlingspunkt for både organiseret idræt, selvorganiseret motion og sociale aktiviteter. Ambitionen har været at skabe rammer, der kan bruges af borgere i alle aldre og med forskellige forudsætninger, og hvor fællesskab og bevægelse går hånd i hånd. Bygningen er indrettet med fokus på tilgængelighed og inkluderende løsninger, så para-sport er tænkt ind som en naturlig del af hverdagen i huset. Samtidig er de forskellige funktioner samlet omkring multihallen, hvilket skaber liv, aktivitet og møder på tværs af brugere og foreninger.

Byggeriet er opført af Gråkjær i totalentreprise. Der er arbejdet med løsninger, som bidrager til lang levetid og et lavere klimaaftryk, blandt andet gennem anvendelse af trækassetter, bærende limtræskonstruktioner og træ- og stålfacader.

Program

  • Kl. 10.00: Officiel åbning og klipning af det røde bånd

  • Kl. 10.15: Taler ved borgmester Jørgen Popp Petersen og bestyrelsesformand Jan Fogh

  • Kl. 10.00-13.00: Reception med let traktement

  • Kl. 10.00-18.00: Åbent hus og aktiviteter

RMN

Sidst opdateret: 21/10/2026 - 10:18

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]