Det Økonomiske Råd sår i en ny rapport tvivl om effekten af regeringens planer om, at private aktører fremover skal spille en støre rolle i beskæftigelsesindsatsen.
Af Kasper Rasmussen, kasper@nb-medier.dk
Står det til SVM-regeringen, skal private leverandører fremover spille en større rolle i beskæftigelsesindsatsen.
Men ifølge Det Økonomiske Råd er det ‘ikke oplagt’, at det vil bringe flere ledige tættere på arbejdsmarkedet. Det skriver NB-Beskæftigelse.
Det fremgår af rådets årlige rapport om produktivitet i dansk økonomi.
“Det er muligt at overføre en del af indsatsen for ledige til private aktører, som det foreslås i regeringsprogrammet. Det er dog ikke oplagt, at det vil have en gunstig effekt på afgangen fra ledighed eller reducere de offentlige udgifter,” skriver vismændene.
Internationale studier indikerer, at private aktører ikke er bedre end det offentlige til at få personer, der har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet, tilbage i job, fremgår det.
Samtidig er det ikke givet, at en større udlicitering vil reducere de offentlige udgifter. Rapporten henviser til, at et dansk studie ligeledes har sammenlignet offentlige og private tilbud til ledige med en længere uddannelse.
“Det viste sig, at der ikke var nogen forskel på sandsynligheden for beskæftigelse for personer, der fik et privat tilbud sammenlignet med personer, der fik et offentligt tilbud. Samtidigt var det private tilbud væsentligt dyrere end det offentlige tilbud,” står der i rapporten.
Sår tvivl om milliardbesparelser på jobcentre
Af regeringsgrundlaget fremgår det som bekendt, at jobcentrene skal nedlægges, ligesom der skal spares tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, hvilket svarer til en fjerdedel af de samlede udgifter i dag.
Danmark er det land i OECD, der bruger flest penge på den aktive beskæftigelsesindsat, og derfor giver det også god mening at overveje, om der skabes tilstrækkeligt værdi for indsatsen, skriver vismændene i rapporten.
“Størrelsen af en eventuel besparelse bør dog komme som et resultat af en gennemgang af, hvad der virker og ikke virker i den aktuelle jobindsats, frem for den nuværende tilgang, hvor målet for besparelser er meldt ud på forhånd,” står der.
Det anbefales samtidig, at en eventuel beslutning om at nedlægge jobcentrene bør bygge på en samlet analyse af fordele og ulemper.
I efteråret mindede overvismand Carl-Johan Dalgaard om, at ledighedsprocenten var tocifret, inden den aktive arbejdsmarkedspolitik blev indført i 90’erne.
“Sidste gang, jeg tjekkede, lå den et andet sted. Og jeg kender ikke nogen fagøkonom, der er i stand til at forklare, hvordan vi kom derfra, til hvor vi står i dag, uden at tale aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det giver måske anledning til lidt refleksion, sagde Carl-Johan Dalgaard i oktober, da de fire økonomer i Det Økonomiske Råds formandskab udgav den seneste rapport.
Den strukturelle arbejdsløshed lå i 90’erne i omegnen af 11 procent. I dag er den cirka 4 procent. Til sammenligning var den i EU sidste år omkring 7 procent. Tallene indikerer altså, at Danmark over årene har fået valuta for de penge, der er investeret i at trække folk ud af arbejdsløshed.
