Det er lykkedes kommunerne at nedbringe udgifterne til central ledelse og administration med 87 mio. kr. fra 2021 til 2022. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk
Kommunerne har nedbragt deres administrative omkostninger med 87 mio. kr. alene på central ledelse og administration, hvis man sammenligner regnskabet for 2022 med 2021. Det viser tal fra Danmarks Statistik beregnet af NB-Økonomi..
Det svarer til et fald på 0,24 procent. Besparelsen på administration er sket, selvom folketallet fra 2021 til 2022 steg med én procent. Det vil alt andet lige betyde, at kommunerne har anvendt færre administrationsressourcer pr. borger i 2022, end de gjorde i 2021.
At kommunerne ser ud til at tage hul på administrationsbesparelserne allerede i 2022, kan godt blive problematisk for nogle kommuner i 2024 og frem. SVM-regeringen har nemlig varslet, at kommunerne samt regionerne skal spare én milliard kroner i 2023 og i alt tre milliarder kroner på administration inden 2030. NB-Økonomis beregninger viser, at kommunernes andel kan ende på omkring 700 mio. kr. i 2024.
De 700 mio. kr. kommer derfor oven i de besparelser på 87 mio. kr., som kommunerne allerede har foretaget.
Når man sammenligner med 2021 er der naturligvis et særligt forbehold vedrørende corona, hvor 2020 og 2021 har været usædvanlige år for kommunal administration. På den ene side kan man argumentere for, at der har været en lang række ekstra administrative opgaver i forbindelse med håndtering af corona. Derfor er det ikke så underligt at kommunerne sparer i 2022 i forhold til 2021. Omvendt kan man argumentere for, at en række opgaver blev aflyst, udskudt eller ikke kunne gennemføres i 2020 og 2021, så administrationsudgifterne har været lavere i disse år. I så fald er det særligt bemærkelsesværdigt, at kommunerne har sparet i forhold til 2021.
Udtrækket fra Danmarks Statistik er alene taget på hovedfunktion 6.45, hvilket er udgifter til central ledelse og administration. De endelige regnskaber for 2022 kommer først i april 2023, hvor det vil være muligt også at trække administrationsudgifter til decentral ledelse.
Men ser man på den centrale ledelse og administration, så er regnskabet for 2021 efter P/L-regulering til 2022-priser på 3,5 procent på 36,07 mia. kr. Regnskabet for 2022 lander på 35,98. Det giver samlet set 87 mio. kr., som kommunerne har brugt mindre i 2022.
Ser man på regnskabsudgifterne i forhold til budgettet, så har kommunerne brugt i alt 2,6 milliarder kroner mindre end de budgetterede udgifter i 2022. Selvom det lyder som en voldsom afvigelse, så er der ikke noget unormalt i, at administrationen ender på et markant mindreforbrug i forhold til budgettet.
Det skyldes, at der under administrationsbudgettet typisk ligger en række puljer, som udmøntes til andre områder i løbet af året. Det kan eksempelvis være vikarpuljer, lønpuljer eller buffere, som typisk vil konteres under administration i budgettet, men som regnskabsføres under det område, hvor man ender med at bruge pengene.
