Statsministeren underkender finansminister i sag om administrative besparelser og tager opgør med detaljerede nationale kvalitetsstandarder, skriver chefredaktør Arne Ullum i denne analyse.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer i Berlingske i dag med to markant indrømmelser til kommunerne forud for at 1.500 kommunefolk i dag samlet til Kommunalpolitisk Topmøde.
Den mest direkte indrømmelse er, at regeringen har redefineret de meget omdiskuterede besparelser på administrationen i kommuner og regioner på tre milliarder kroner.
Så sent som ved Kommunaløkonomisk Forum i januar var finansminister Nicolai Wammen (S) klokkeklare melding, at besparelsen vil blive gennemført som en ren rammebesparelse.
“Hvis det du spørger til, om vi skal lave et katalog, der løber op i tre milliarder kroner – nej det er ikke det, vi lægger op til, det vil være kommunerne og regionerne, der skal finde de penge,” lød budskabet fra Wammen.
Læs også: Finansministeren: Kommunerne skal selv finde besparelser på administration
Nu siger Mette Frederiksen det stik modsatte.
Nu skal besparelserne findes gennem et flerårigt samarbejdsprogram, hvor regeringen, KL og regionerne sammen finder regelforenklinger, som sikrer at besparelserne reelt kan ske på administrationen.
Set i en historisk kontekst svarede Wammens tilgang til den tanke, som lå bag den daværende Venstre-regerings omprioriteringsbidrag, mens Mette Frederiksens nye kurs til forveksling ligner det moderniserings- og effektiviseringsprogram, som efter omfattende kommunale protester erstattede omprioriteringsbidraget.
Regeringens markante kursændring kommer angiveligt efter massivt pres fra KL og en række af landets borgmestre. Kursændringen betyder samtidig, at en stor sten er fjernet fra de økonomiforhandlinger, som går i gang i løbet af kort tid.
Opgør med lighedsfokus
Mette Frederiksen varsler også et opgør med en mangeårig tendens til, at Folketinget kræver, at alle kommuner løser velfærdsopgaverne på præcis samme måde.
“Vi vil gerne tale med danskerne og borgmestrene om det, der er vokset frem over årene – nemlig at alt i velfærden skal være ens. Velfærd er blevet til sådan en service, man kan trække i en automat – et meget klinisk begreb,” siger hun til Berlingske.
“Alt skal skrives ned, alt skal kunne påklages bagefter, alt skal kontrolleres og udsættes for tilsyn. Regeringens holdning er, at det ikke kun har været godt, at man i høj grad laver standarder for alt og alle.”
Statsministeren dribler elegant udenom alle de svære spørgsmål: Er det et opgør med minimumsnormeringer, de omfattende procesbeskrivelser på beskæftigelsesområdet eller de mange detaljerede regler for eksempelvis folkeskolen, som regeringen vil gøre op med?
Mange vil sikkert også bemærke, at det kun er få uger siden, at hendes partikollega social- og boligminiser Pernille Rosenkrantz-Theil varslede en række nationale standarder på handicapområdet, som skulle sikre borgerne præcis samme behandling i alle kommuner.
Konflikten mellem de to udsagn skyldes, at indførelsen af detaljerede kvalitetsstandarder udløser krav om omfattende sagsbehandling og dokumentations i kommunerne, fordi borgerne kan bruge de nationale kvalitetsstandarder til at klage over selv små afgørelser.
På dagens topmøde hæfter mange dig dog ved, at Mette Frederiksen signalerer en ny og meget klar opbakning til selve kernen i det kommunale selvstyre.
Mette Frederiksen har bedt om ekstra taletid til sin tale på Kommunalt Topmøde senere i dag, Derfor er der en forventning om, at hun vil uddybe overskrifterne i Berlingske.
