Der er næsten 33 procent forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på service målt i forhold til deres udgiftsbehov. Se årets serviceindeks for alle kommuner her
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk og Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Borgerne i Gentofte og en række andre hovedstadskommuner kan glæde sig over, at kommunen i 2023 har budgetteret med at bruge næste 33 procent mere på service end Vejle Kommune, selv når der er korrigeret for forskelle i kommunernes alderssammensætning og socioøkonomi.
Det viser NB-Økonomis årlige serviceudgiftsindeks, der sammenligner kommunernes budgetterede serviceudgifter med det udgiftsbehov, som de skulle have ud fra deres demografiske og socioøkonomiske forhold. Indekset er udarbejdet med hjælp fra det særlige prognoseværktøj for tilskud og udligning fra Dataproces.
Der er to årsager til at borgerne særligt i en række nordsjællandske kommuner på en og samme tid kan nyde godt af landets laveste kommunale skatteprocenter og de højeste serviceniveauer målt ud fra serviceudgiftsindekset. Dels har borgerne i Nordsjælland markant højere indkomster end i resten af landet, dels at kommunerne her bruger markant færre penge på overførsler.
Populært sagt får kommuner tre poser med penge: Service, overførsler og anlæg. Hvis den enkelte kommune bruger færre penge på især overførsler, så giver det mulighed for at bruge relativt flere penge på service.
Da borgerne samtidig tjener flere penge, så har kommunerne også større indtægter, og dermed kan borgerne få det bedste af alle verdener: Lav skat og høj service.
Borgerne i provinsen må vælge mellem lav skat og mange penge til service
Modsat er borgerne i provinsen i højere grad nødt til at vælge mellem lav skat og høj service. Det understreges af, at borgerne i lavskattekommunerne i provinsen med Vejle i spidsen betaler for den lave skat med lave serviceudgifter målt i forhold til behovet.
Det er vigtigt at understrege, at serviceudgiftsindekset alene siger noget om, hvor mange penge en kommune bruger på service målt i forhold til det udgiftsbehov, som de ifølge udligningssystemet burde have for at levere end landsgennemsnitlig service.
Indekset tager dermed ikke højde for effektiviteten i de enkelte kommuner og eventuelle skævheder i udligningssystemets måde at udregne udgiftsbehovet.
Serviceudgiftsindekset er beregnet som et gennemsnit af to regnemetoder, der forsøger at tage højde for de mange varige særtilskud, som partierne lagde ind i udligningssystemet ved reformen i 2020. Du kan læse mere om de to metoder vi har brugt i afsnittet “FAKTA – sådan har vi gjort”.
I nedenstående kort betyder et indeks over 100 grundlæggende set, at kommunen bruger flere penge på service end kommunen skulle ifølge udgiftsbehovet, mens et indeks under 100 betyder, at kommunen bruger færre penge på service end udgiftsbehovet tilskriver.
Altså burde borgere i en kommune med indeks 110 alt andet lige opleve ti procent bedre service end borgere i en gennemsnitlig kommune på indeks 100.
(Artiklen fortsætter under kortet)
(Hvis din kommune har abonnement på NB-Data, så kan du få excel-arket bag udregningen. På grund af vores omlægning af NB-Økonomi til nyt IT-system skal du sende en mail til arne@nb-medier.dk, så sender han en kopi af excel-arket og billeder af graferne, hvis du gerne vil have det.)
FAKTA – Sådan har vi gjort:
For at give et billede af kommunernes serviceudgifter i forhold til deres udgiftsbehov baseret på alderssammensætningen af befolkningen og de socioøkonomiske forhold, har vi taget udgangspunkt i den beregning af udgiftsbehovet, som ligger i det kommunale udligningssystem.Udligningssystemets beregning af udgiftsbehov rummer dog nogle grundlæggende udfordringer:Udligningssystemet giver ikke fuld dækning til alle aldersgrupper for socioøkonomi, og udgiftsbehovet for børn og ældre er dermed systematisk undervurderet, mens udgiftsbehovet for 20-64 årige er systematisk overvurderet. Det har vi valgt at tolke som en politisk valgt ændringen af udligningsgraden, så særligt de store byer får en mere favorabel udligning. Derfor har vi i metode 2 valgt at korrigere for dette forhold.
Det har vi gjort ved at give de enkelte aldersgrupper fuld socioøkonomisk dækning ved at hver aldersgruppe får tildelt et socioøkonomisk udgiftsbehov, der svarer til 33 procent af den enkelte aldersgruppes udgiftsbehov.
En anden udfordring er, at udligningssystemet efter reformen i 2020 ikke længere alene er baseret på objektive forhold, men også på politisk tildelte varige særtilskud. Rent udligningsmæssigt kan man betragte de varige særtilskud som enten en korrektion af udgiftsbehovet eller en ændring af udligningsgraden. Vi har valgt at tolke det som en kompensation for en opfattet skævhed i udgiftsbehovene, og derfor har vi i metode 1 taget udgangspunkt i udligningssystemets udgiftsbehov med den skæve fordeling af det socioøkonomiske udgiftsbehov og korrigeret de enkelte kommuners udgiftsbehov med deres varige særtilskud.Når vi indregner særtilskud som en korrektion af udgiftsbehovet, så har vi nedskrevet alle kommuners serviceudgifter proportionalt, for at få det samlede udgiftsbehov til at passe med de samlede serviceudgifter.
Dermed er metode 1 opgjort ved at inkludere særtilskud og følge udligningssystemets tildeling af det socioøkonomiske udgiftsbehov, hvor alle aldersgrupper tildeles samme socioøkonomiske udgiftsbehov. Metode 2 opgjort ved at give de forskellige aldersgrupper fuld socioøkonomisk dækning og ikke inkludere særtilskud.
Vi har derefter taget et gennemsnit af de to metoder, som analysens hovedresultat.I og med at summen af de samlede kommunale serviceudgifter er 100 millioner kroner under servicerammen, så er det landsgennemsnitlige indeks for serviceudgifter i forhold til udgiftsbehovet 99,97.
Sådan er serviceudgiftsbehovet beregnet: Ved at bruge et særligt prognoseværktøj fra Dataproces har vi fået trukket serviceudgifterne ud af det samlede udgiftsbehov i udligningssystemet.Rent praktisk er det foregået ved, at alle konti som indgår i serviceudgifterne er fordelt efter den særlige fordelingnøgle angivet i bekendtgørelsen om tilskud og udligning.Eks. er alle serviceudgifter til daginstitutioner fordelt på de 0-5 årige osv.Forddelingsnøglen kommer fra udligningseksperterne i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og er ifølge loven udregnet på baggrund af stikprøver og analyser fra en række udvalgte kommuner.
Bemærk: Udregningen af serviceudgiftsindekset er grundlæggende følsom overfor fejl i udligningssystemet. Hvis eks. en landkommune ikke får den korrekte kompensation for lange afstande mellem borgerne, så vil kommunen godt nok bruge mange penge på ældrepleje, men en forholdsmæssig stor del af pengene går til at transportere personalet mellem adresserne og ikke til at pleje de ældre. Modsat vil det gælde, at såfremt en kommune får et for højt udgiftsbehov, så vil et lavere forbrug på service til et område give et falsk billede af, at kommunen ligger lavt.
