Del artiklen:
"Det er en meget stor udfordring," siger Vickie Kramer, socialchef i Nyborg Kommune. - Foto: PR-Foto, Nyborg Kommune

I Nyborg Kommune har politikerne besluttet, at der skal være en nulvækst på det specialiserede socialområde. Socialchefen i kommunen kalder det en stor udfordring og er i gang med at finkæmme området for såkaldte ‘kan-opgaver’.

Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk

I Nyborg Kommune har politikerne truffet en stor beslutning. Politikerne vil have nulvækst på det specialiserede socialområde. Det betyder, at udgifterne ikke må stige på området.

Lykkes det, vil Nyborg gå imod den nationale tendens, hvor udgifterne bare stiger og stiger. Men samtidig er der en risiko for et lavere serviceniveau for borgerne.

NB-Social har talt med socialchefen i Nyborg Kommune, Vickie Kramer, for at høre mere om nulvækst-forsøget.

“Det er en meget stor udfordring. Vi er i gang med at finkæmme hele området for opgaver, der er såkaldte ‘kan-opgaver’, og lægge dem op til det politiske niveau til beslutning, om der er noget af det, der skal spares væk, fordi vi ved vores udgifter til lovbundne opgaver vil stige,” siger Vickie Kramer.

Skelnen mellem skal- og kan-opgaver kendes fra Hovedloven, hvor man skelner mellem skal- og kan-målgrupper. Ved skal-målgruppen er det et krav, at kommunerne tilbyder hjælp, mens det ved kan-målgruppen er en mulighed for kommunerne, men ikke et krav.

Læs også:
Kommune afprøver 'vild idé' om nulvækst på socialområdet

Selvom politikerne i kommunen ser opgaverne igennem, kommer de ikke til at gå på kompromis med de ydelser, som borgerne har krav på.

“Derudover kigger vi også på egne tilbud for at se, om der kan hentes noget, uden det går ud over den service, vi leverer til borgerne på vores visiterede tilbud. Vi er bundet af lovkrav og en stor grad af uforudsigelighed, og vi kommer ikke til at gå på kompromis med de ydelser, borgerne har krav på,” siger Vickie Kramer.

Ser kontrakterne igennem

Nyborg Kommune er en stor køber-kommune, hvilket betyder, at kommunen køber mange botilbudspladser i andre kommuner, hos regionen eller hos private leverandører. Derfor tror Vickie Kramer også, der er noget at hente ved at se kontrakterne igennem.

“Vi kommer selvfølgelig til at være rigtig skarpe på vores visitation af ydelser og vil også gå i gang med at gennemgå de kontrakter, vi har med andre kommuner, regionen og private, så der er overensstemmelse mellem borgerens behov, og det vi betaler for ydelsen,” siger hun og fortsætter:

“Nyborg Kommune er en stor køber-kommune, og vi forventer, at der kan være noget at hente ved at gennemgå vores køb ude af kommunen.”

Nyborg Kommune er ikke den eneste fynske kommune, der har set deres kontrakter igennem. Den manøvre har politikerne også lavet i Faaborg-Midtfyn, hvor kommunen ansatte en kontraktforhandler.

Processen om nulvækst kører lige nu i kommunens Social- og Handicapudvalg og skal godkendes i byrådet til foråret.

“Hvordan vi kommer i mål er ikke besluttet endnu, men hele organisationen er meget optaget af at komme i mål med det, selvom det ser rigtig svært ud,” siger Vickie Kramer.

Kommunen reagerer på de nationale tendenser

Er der sket noget særligt internt i kommunen, siden I har behov for at gennemføre en nulvækst, eller er det de nationale tendenser, der også slår igennem hos jer?

“Nej, det er de nationale tendenser, vi forventer også slår igennem hos os. Vi kan se, at der både kommer unge, der bliver 18 år og har et fortsat stor behov samtidig med, at der løbende kommer voksne med sociale og psykiske problemer,” siger Vickie Kramer og fortsætter:

“En anden kendt faktor er også, at de borgere, der kommer ind og skal have et tilbud, ofte er dyrere end dem, der går ud.” 
Medlem af Social- og Handicapudvalget i Nyborg Kommune Suzette Frovin (SF) har tidligere åbnet spørgsmålet om, hvorvidt kommunen fortsat vil have råd til de tidlige, forebyggende indsatser, nu der skal være nulvækst på socialområdet.

“Når vi nu skal have nulvækst, har vi så råd til de her forebyggende, tidlige indsatser? Eller kommer vi bare til at skubbe nogle problemer foran os, som så ender med at blive meget dyrere på den lange bane? Det bliver ikke nogen nem opgave!” har Frovin udtalt til NB-Kommune.

Er der ikke en risiko for, at nulvæksten giver bagslag? Hvis politikerne fjerner nogle kan-opgaver, der ellers var præventive og kunne have fanget noget i opløbet?

“Der er stor forskel på kan-opgaver, og vi kigger ikke på de forebyggende tilbud på børn- og ungeområdet, da det helt sikkert vil give bagslag. Det er også en kommunal skal-opgave at tilbyde forebyggende tiltage til børn og familier,” understreger Vickie Kramer.

Stort potentiale i at hjælpe børn i mistrivsel

Ifølge Vickie Kramer er der et stort potentiale i at hjælpe børn med diagnoser eller mistrivsel, men det kræver et samarbejde med hele kommunen og regionen.

“Jeg mener, at der er et potentiale i, at vi som kommune bliver bedre til at hjælpe børn med diagnoser, men også generelt børn, der mistrives – det kræver mere end bare socialområdet sætter ind – her skal vi samarbejde med hele kommunen samt regionen,” siger hun og fortsætter:

“Vi har også rettet vores fokus på, hvordan vi lykkes med de unge og i højere grad kigger på, om vi har de rette tilbud til dem, eller om der er noget, vi skal gøre anderledes. Det er et samarbejde, der kører på tværs af beskæftigelsesudvalg, skole- og dagtilbudsudvalget samt social- og handicapudvalget.”

Fakta: Det udgør kan og skal-målgrupperne

Der står følgende om målgrupperne i Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer

Skal-målgruppen:
1) Borger er fyldt 25, har Min Plan i jobcentret og modtager enten sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse (som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven), revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, og
2) modtager enten socialpædagogisk støtte efter serviceloven § 85, eller døgnophold efter servicelovens §§ 107, 108, 108 a eller i botilbudslignende tilbud eller misbrugsbehandling efter servicelovens § 101, og
3) kommunen vurderer, at den enkelte borger, som lever op til ovenstående objektive kriterier,
har er et koordinationsbehov, som gør, at borgeren vil have gavn af en samlet udredning og
indsatser inden for rammerne af HOI-loven.

De objektive kriterier (punkt 1 og 2) er minimumskriterier.
Unge i alderen 18-24 indgår ikke i lovens skal-målgruppe, idet de er omfattet af lov om en kommunal indsats for unge under 25 år (KUI-loven).

Kan-målgruppen:
Kan-målgruppen for loven om en helhedsorienteret indsats er voksne borgere over 18 år, som har komplekse og sammensatte problemer, og som vurderes at have et potentiale for udvikling og progression i forhold til arbejdsmarkedet og øget livsmestring. 

Aftaleparterne noterer sig, at progression i forhold til henholdsvis at komme i beskæftigelse og opnå øget mestring af eget liv er hinandens forudsætninger, og at det er en forudsætning, at begge formål tages i betragtning, når borgere tilbydes at blive omfattet af Hovedloven via kan-målgruppen. Dermed gives kommunerne en bred adgang til at tilbyde indsatser efter Hovedloven, hvor det vurderes, at det giver fagligt mening i forhold til den enkelte borger.