De åbne skattelister afslører, at en stribe kommuner står til store ekstraindtægter i 2024, mens enkelte må indstille sig på lavere indtægter fra selskabsskat i 2024-budgettet.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Borgmestrene i særligt fire kommuner har god grund til at sende en meget venlig tanke til nogle få store virksomheder i kommunen. De fire kommuner kan se frem til at en trecifret ekstraindtægt på indtægten fra selskabsskat alene på grund af nogle få virksomheders ekstraordinært store skattebetalinger i 2021. De fire kommuner er København, Gentofte, Aarhus og Billund.
Til gengæld må byrødderne i særligt Ballerup indstille sig på, at et voldsomt fald i skattebetalingen fra Nets kommer til at ramme kommunekassen med et markant tab.
NB-Økonomi har sammenlignet skattebetalingen i 2021 med 2020 for alle selskaber i Danmark. Ved at se på de selskaber, som har øget eller reduceret deres betaling af selskabsskat med mere end 100 millioner kroner, så får man en god indikation af, hvilke kommuner der kan se frem til en positiv og negativ overraskelse, når de endelige selskabsskatteafregninger for 2021 bliver offentliggjort i foråret. Rent budgetmæssigt vil kommunernes andel af selskabsskatten indgå i tilskud og udligning for 2024.
Det er til gengæld svært at sige noget præcist om størrelsen af gevinst og tab for de enkelte kommuner Det skyldes at selskabskatten fra et givet selskab fordeles blandt kommunerne i forhold til den lønsum, som selskabet udbetaler i de enkelte kommuner.
Det betyder eksempelvis, at Gentofte pænt må dele en vækst i den kommunale andel af skatten fra Novo på cirka 362 millioner kroner med især Kalundborg og Gladsaxe kommuner.
For Fredericia er situationen lidt mere kompleks. På den ene side taber kommunen penge fra Ørsted, som har sit juridiske hovedkontor i kommunen, mens den omvendt vinder på en kraftig stigende skattebetaling fra Energinet. Nettoeffekten af de to bevægelser kender kommunen først, når fordelingen af selskabsskatten offentliggøres senere på året.
To yderkommuner kan glæde sig
De ekstra selskabsskatteindtægter vil formentligt lune særligt i Aabenraa, mens det er lidt mere tricky for Hjørring Kommune.
I Aabenraa kan borgerne sende en venlig tanke til familien Terp-Nielsen som via deres salgsselskab Abena for 2021 betaler 148 millioner kroner mere i selskabsskat for 2021 end 2020. Da næsten alle danske medarbejdere sidder i Aabenraa, så lander mere end 20 millioner kroner i kommunekassen. Og selv efter effekten af kommunal udligning, så vil det give en ekstraindtægt på cirka 10 millioner kroner.
I Hjørring er situationen lidt anderledes. Godt nok kan kommunen glæde sig over, at Sparekassen Danmark betaler 114 millioner ekstra i selskabsskat, hvoraf cirka 16 ender i kommunerne. Men det skyldes blandt andet, at sparekassen er en fusion af to tidligere selskaber, og derfor vil Hjørring dels skulle aflevere en relativ stor del til andre kommuner, dels mister kommunen indtægten fra den tidligere Vrå Sparekasse, som indgik i fusionen.
For at få et mere præcist billede af udsigten til indtægter fra selskabsskatter, så er kommunerne derfor nødt til at se ned over listen af eksempelvis de 20 største selskaber i kommunen, og ud fra lokal viden vurdere, hvor meget plusser og minusser, der rammer kommunen.
For at lette det arbejde, så gengiver vi hele regnearket bag den her analyse i NB-Data. (NB-Data er på grund af en fremskyndet omlægning af NB-Økonomi til nyt site ude af drift frem til 1. marts, men er du abonnent på NB-Data, kan du sende mail til arne@nb-medier.dk, så sender jeg regnearket direkte til dig.)
