Kommunerne og andre offentlige arbejdsgivere må ikke som standard forlange tavshed af folk, der fratræder. Det fastslår Ombudsmanden i principiel afgørelse. ‘Vi ser desværre arbejdsgivere, der giver de ansatte mundkurv på for at undgå kritiske ytringer, både før og efter en fratrædelse, men det går altså ikke,’ siger advokat.
Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk
Når offentligt ansatte underskriver en fratrædelsesaftale, må offentlige arbejdsgivere ikke som standard give de ansatte mundkurv på i form af en generel tavshedsklausul i aftalen.
Det fastslår Folketingets Ombudsmand i en ny udtalelse.
En offentlig myndighed må ifølge Ombudsmanden ikke på en standardiseret, generel måde, indgå aftaler om tavshedsklausuler. Ombudsmanden fastslår, at en sådan aftale skal være konkret begrundet i vægtige saglige interesser i den enkelte sag.
Ombudsmandens vurdering påvirker ikke blot fremtidige fratrædelser. Han slår også fast, at hvis der i nuværende ansættelseskontrakter er indføjet generelle klausuler om tavshed ved fratrædelse, så skal medarbejderne gøres opmærksom på, at klausulerne ikke længere er gældende.
Se NB-Kommunes tema om juridiske spørgsmål
Det er en vigtig sejr for offentligt ansattes ytringsfrihed og ret til at fortælle om årsagen til, at de stopper i deres job, og på hvilke vilkår det sker. Sådan lyder reaktionen i en meddelelse fra FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation), der roser Folketingets Ombudsmand for proaktivt at gå ind i denne type sager.
“I et demokrati må offentlige myndigheder kunne tåle kritik – både fra borgere og fra de nuværende og tidligere ansatte. Vi har alle ytringsfrihed, og offentligt ansatte har en vidtgående ytringsfrihed, men vi oplever desværre ofte, at arbejdsgivere bruger tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler som en generel mundkurv, der skal lukke ned for kritik,” siger næstformand for FH, Morten Skov Christiansen.
Pædagoger og sosu’er får mundkurv på
Ifølge FH oplever dets medlemsorganisationer, at eksempelvis kommuner vil have tavshedsklausuler ind i fratrædelsesaftaler for helt almindelige offentligt ansatte som blandt andre pædagoger og sosu’er.
“Vi ser desværre arbejdsgivere, der giver de ansatte mundkurv på for at undgå kritiske ytringer, både før og efter en fratrædelse, men det går altså ikke,” siger advokat i FH María Muñiz Auken og fortsætter:
“Der er ingen grund til det. Vi oplever en usund tavshedskultur på mange arbejdspladser, hvor ansatte frygter at ytre sig kritisk om deres arbejde, og den her tendens med generelle tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler skal ses i sammenhæng med den triste udvikling.”
”En arbejdsgivers krav om en tavshedsklausul bør ikke være en forhindring for, at den ansatte kan indgå en fratrædelsesaftale i ro og mindelighed.”
Sag fra Region Syddanmark
Kun ved vægtige, saglige hensyn kan der aftales fortrolighed om bestemte forhold, fastslår Ombudsmanden i udtalelsen, som omhandler en konkret region. Region Syddanmark havde som generel standard tilføjet tavshedsklausuler i fratrædelsesaftaler, hvilket ombudsmanden blev opmærksom på.
Efter en grundig undersøgelse kritiserede ombudsmanden denne praksis, og regionen er nu, efter ombudsmanden gik ind i sagen, holdt op med som standard at bruge klausuler om fortrolighed i fratrædelsesaftaler, der indgås mellem regionen og dens medarbejdere.
Fakta: Regler om tavshedspligt
Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i forvaltningslovens § 27.
Det er ombudsmandens opfattelse, at en offentlig myndighed ikke på den standardiserede, generelle måde, som det var sket i Region Syddanmark, kan indgå aftaler om tavshedsklausuler. Ombudsmanden mener, at en sådan aftale skal være konkret begrundet i vægtige saglige interesser i den enkelte sag. Aftalen vil skulle være forenelig med reglerne om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven, ligesom forholdet til reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed vil skulle inddrages i vurderingen af aftalens saglighed og proportionalitet.
Kilde: FH
