Helsingørs borgmester Benedikte Kiær har en en klar besked fra virkeligheden til regeringen: Glem det, hvis I regner med, at frisætning af kommunerne kan bruges som en spareøvelse. I Helsingør har frisætning af dagtilbud ingen besparelser udløst, men ser heldigvis ud til at øge tilfredsheden blandt børn, forældre og personale.
Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk
SVM-regeringen regner med at spare hele tre milliarder kroner årligt på administration i kommunerne og mener, at den store besparelse kan findes rimeligt smertefrit ved at fjerne statslige regler og krav. Men fra en af de kommuner, der er sluppet fri for en række statslige krav på dagtilbudsområdet, lyder det: Frisætning udløser ikke spare-gevinster.
Det er Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K), der har gjort sig den erfaring. Hun har nu i halvandet år fulgt kommunens frikommuneforsøg inden for dagtilbud.
“Det bekymrer mig, at regeringen tror, at når bare kommunerne bliver sat fri, så kan de godt med tiden spare tre milliarder kroner på administrationen samt også tre milliarder kroner på jobcentrene. Det kan kommunerne ikke i virkelighedens verden. Hvis der skal spares så meget, så må regeringen fjerne konkrete opgaver fra kommunerne,” siger Benedikte Kiær til NB-Kommune.
Specifikt med udgangspunkt i frikommuneforsøget i Helsingør siger borgmesteren:
“Hvis man tror, at frisætning kan spare kommunerne for udgifter, så tager man fejl. Det er ingen spareøvelse, for de enkelte institutioner har fortsat brug for backup fra kommunen.”
“Eksempelvis vil de færreste daginstitutionsledere have kompetencerne til at håndtere vanskelige personalesager, hvor en medarbejder skal fyres eller er blevet langtidssyg. Her har lederen brug for at trække på rådhusets ekspertise.”
“Der er også fortsat behov for, at kommunens administration kan facilitere udviklingsarbejdet i institutionerne – og sørge for, at de gode tiltag – som udvikles lokalt – kommer ud til andre institutioner.”
Læg hertil en hel del andre opgaver, som ikke forsvinder med frikommuneforsøg. Og der er lige en stor opgave, som man ikke skal glemme:
“Kommunen har også fortsat en vigtig, lovbunden opgave med at føre tilsyn med institutionerne,” siger borgmesteren.
Hvis man i regeringen tror, at man bare kan hoppe kommunerne over … så tager man fejl
Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør
Konklusionen på erfaringerne i Helsingør i forhold til regeringen er ifølge Benedikte Kiær klar:
“Hvis man i regeringen tror, at man bare kan hoppe kommunerne over, og så lade de enkelte institutioner tage hele styringen selv, så tager man fejl.”
“Institutionerne har brug for rådhusene til blandt andet at dele viden og føre tilsyn. Vi har i Helsingør et dårligt eksempel på, hvordan det at sætte kommunen på sidelinjen kan have meget uheldige følger.”
Borgmesteren beskriver, hvordan vej- og parkarbejdet i kommunen og i nabokommunen Fredensborg er overdraget til et såkaldt paragraf-60-selskab ‘Nordsjællands Park og Vej’.
“Nu er der et selskab med en bestyrelse, der i høj grad mangler viden om drift af vej og park. Og når vi modtager en masse klager fra borgerne, så kan vi ikke handle på det,” siger Benedikte Kiær.
‘Man kan ikke frisætte ud i det blå’
Efter halvandet år med 25 frisatte daginstitutioner i Helsingør står det også klart for borgmesteren, at frisætning kræver styring.
“Man kan som kommune eller regering ikke bare frisætte ud i det blå. Altså regne med, at nu slipper vi dem løs, og så kan vi sætte et flueben og regne med, at alt går godt,” siger Benedikte Kiær og fortsætter:
“Vi skal fra politisk hold opstille nogle kloge rammer, hvor vi er meget klare på, hvad vi ønsker. I Helsingør har vi for eksempel sat et mål om, at det overordnede mål er at øge kvaliteten af vores tilbud for børnene. Derudover skal man politisk sætte sig nogle fikspunkter, som rækker tre-fem år frem.”
Bottom up
Ifølge borgmesteren har man i Helsingør med frikommuneforsøget fået vendt rollefordelingen om. Altså hvor rådhuset tidligere udstak linjen for den enkelte institution, så er det vendt rundt til være en ‘bottom up-tilgang’.
“Med frikommuneforsøget er rollerne ændret. Hvor der hidtil ofte har været en top down tilgang på dagtilbudsområdet, så er det nu langt mere bottom up. De enkelte institutioner får gode ideer og udvikler tiltag, frem for at rådhuset bestemmer, hvad der skal ske,” forklarer borgmesteren.
“Som et eksempel på, hvordan ‘top down’ før i tiden påvirkede blandt andre pædagogernes motivation, fortæller Benedikte Kiær om såkaldt DGI-certificering (som handler om at sikre bevægelse i hverdagen for børn og unge i de enkelte institutioner).
“Jeg kunne høre på de ansatte, at ønsket fra kommunens side om DGI-certicering ingen energi gav dem. De havde travlt med andre ting i hverdagen, så hvordan skulle de også lige få den opgave presset ind?” fortæller borgmesteren.
For personalet i dagtilbuddene er den ændrede rollefordeling for de fleste et gode.
“Frisættelsen af institutionerne gør, at vi nu hører fra de ansatte, at de i langt højere grad ser sig selv som drivere af den pædagogiske udvikling. Altså at den enkeltes ideer og kompetencer bliver sat i spil. Arbejdet foregår i dag i langt højere grad på daginstitutionernes præmisser end på forvaltningens,” siger Benedikte Kiær.
Forældre lever fint med voksende forskellighed
Noget af det, de 25 daginstitutioner i Helsingør har brugt friheden til, er at få spillet forældrene mere på banen.
Eksempelvis har en institution lavet en træffetid for forældre, hvor de så kan droppe ind på en bestemt dag og få mere tid til at tale med personalet. Et andet sted har man lavet en børnebestyrelse for at inddrage poderne tidligt i demokratiet.
I og med at de 25 daginstitutioner er sat fri, så vil de med tiden udvikle sig i mere og mere forskellig retning. Men det tager forældrene pænt.
“Vi får ingen forældreklager over, at kommunens 25 daginstitutioner bliver mere og mere forskellige. Det virker som om, at der er bred accept af det,” siger Benedikte Kiær.
Tålmodighed, tålmodighed
Helsingør har næsten halvandet år mere til at gennemføre frikommuneforsøget. Og den tid er der god brug for, for erfaringen er, at ‘ting tager tid’.
“Jeg vil gerne advare mod at tro, at man efter vores tre år som frikommune vil kunne se mærkbare resultater. Det er klart, at børn, forældre og personale gerne skulle være blevet gladere, men det kan være svært at måle på. Man er nødt til at se det her som en kulturændring – en interessant og spændende rejse, der tager tid, og hvor vi bliver klogere undervejs,” siger Benedikte Kiær.
Fakta om Helsingørs frikommuneforsøg på dagtilbud
Overordnet har staten og Helsingør Kommune frisat daginstitutionerne med virkning fra juli 2021. Men dog med fem overordnede rammer (hegnspæle), hvor man kræver følgende opretholdt:
Åbningstider, lukkedage, pasningsgaranti, minimumsnormeringer og sprogvurderinger.
