Antallet af henvendelser til PPR steget med 128 procent fra 2017 til 2021 i Aarhus, mens andre østjyske kommuner har oplevet en stigning på 48 procent. Chef kalder det en løbende brandslukning.
Flere og flere børn mistrives i en sådan grad, at de har brug for hjælp fra kommunen.
Nye tal viser, at antallet af børn og unge under 18 år, der henvender sig til de østjyske kommuners Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, er eksploderet de senere år. Det skriver TV2 Østjylland.
Hvor PPR-afdelingerne i de østjyske kommuner i 2017 fik 7448 henvendelser, var det tal steget til 11.019 henvendelser i 2022 – en stigning på 48 procent.
Det står værst til i Aarhus Kommune. Her er antallet af henvendelser til PPR steget med 128 procent fra 2017 til 2021. Og kigger man udelukkende på skoleområdet er henvendelserne steget med 192 procent fra 558 henvendelser til 1631 henvendelser.
Tredoblingen af henvendelser fra børn i problemer kan mærkes i PPR. Det fortæller Helle Mølgaard, der er chef for PPR i Aarhus Kommune.
– Det er brandslukning lige nu. Vi har haft – og har stadig – rigtig, rigtig travlt. Vi har for mange opgaver og derfor en ventetid på vores indsatser, siger Helle Mølgaard.
Hun fortæller, at kommunens analyser af området viser, at mange forældre oplever, at systemet er svært og krævende at finde rundt i.
– Noget af det, vi arbejder med, er, hvordan vi får bedre styring på forløbene. For når familier bliver tovholdere for egne processer, kan det blive lidt tilfældigt, hvad det er for nogle indsatser, der bliver iværksat omkring barnet, siger hun.
Aarhus Kommune har i seneste kommunalbudget afsat 55 millioner kroner til området, ligesom der også er udarbejdet en stor analyse af problemerne med mistrivsel. I foråret 2023 skal der arbejdes på en konkret handleplan.
Helle Mølgaard er glad for, at der er blevet tilført midler.
– Nu skal der være mindre brandslukning og mere forebyggelse. Kurven skal knækkes, siger hun.
– Der har være mange individuelle indsatser de senere år, så vi er også interesserede i at se, hvordan det kan forebygges, hvordan strukturen i klassen er, og hvad det er for nogle pædagogiske kompetencer lærer og pædagoger i højere grad skal have, siger hun.
Tal fra Landsforeningen Autisme fra 2022 viser, at 49 procent af de autistiske børn har skolevægring.
Marianne Banner er formand for foreningens østjyske afdeling, og hun er både vred og ked af det.
– Jeg kunne tude over det. i 2016 var det ‘kun’ 29 procent, der havde skolevægring, i år er det 49 og vi regner med, at det lander på 53 procent næste år. Det er en katastrofe. Der er børn, der kaster op, bare de lugter papir. Så slemt er det, siger hun.
Hun mener, problemerne på autisme-området begyndte med kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt, og kommunerne fik ansvar for specialområdet. Ifølge hende skete der en afspecialisering, hvor der blev for langt mellem de eksperter, der har særlig viden om autisme.
Derudover peger hun på skolereformen i 203, hvor mange elever med autisme blev inkluderet i de almindelige klasser i folkeskolen.
– Vi sætter alle i almindelige klasser, indtil de knækker. Skoleforvaltningerne rundt omkring producerer kæmpe mistrivsel og er storleverandør af opgaver til socialforvaltningerne. Der er blevet prioriteret helt forkert, siger Marianne Banner.
