Med socialministerens udmelding om at skabe kvalitetsforbedringer på handicapområdet, risikerer hun at komme på kollisionskurs med kommunerne, der gennem en årrække har levet med konsekvenserne af et underprioriteret socialområde.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Velfærdssamfund på papiret, familierne kæmper fra tue til tue for at få hjælp og oplever snubletråde. Det var ordene fra den nye socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil, i et interview hos Go’ morgen Danmark. Her lagde ministeren op til at vende handicapområdet på hovedet.
Budskabet var klart, kvaliteten skal forbedres. Hjælpen til borgerne skal komme på en mere gelinde og tillidsfuld måde.
“Man skal kunne mærke, at velfærdssamfundet er der, og at velfærdssamfundet er på ens side og faktisk sørger for, man får den hjælp og støtte på en gelinde og tillidsfuld måde, i stedet for sådan som tingene er i dag,” sagde ministeren blandt andet.
Der er ingen tvivl om, at det budskab vækker glæde hos både handicaporganisationerne og de berørte borgere – hvis det lykkes. Kommunernes begejstring er dog næppe til at tage og føle på.
Kvalitet koster penge. Og penge er netop det, kommunerne uden held har efterspurgt til det specialiserede socialområde, hvor udgifterne årligt vokser et sted mellem 700 millioner og en milliard kroner.
Ved de seneste mange økonomiforhandlinger mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL), har KL arbejdet for at få flere penge til de voldsomt stigende udgifter.
Men riget fattes penge, og kommunerne må fortsætte med at prioritere. I den seneste økonomiaftale skrev parterne derfor:
Parterne er derfor enige om, at den enkelte kommunalbestyrelse inden for lovgivningens rammer har ansvaret for at prioritere opgaveløsningen og økonomien. Regeringen støtter op om kommunernes indsats.
Hvis der ikke kom penge, skulle regeringen i det mindste have kommunernes ryg, nu de var nødsaget til at fortsætte med at spare. Når den nye socialminister taler om bedre kvalitet, er det en noget anderledes rygdækning, end den kommunerne blev stillet i udsigt.
Her er det værd at bemærke, at da den økonomiaftale blev indgået, understregede finansminister Nicolai Wammen (S), at det var hele den socialdemokratiske regering, der bakkede op om aftalen. Den regering som også Rosenkrantz-Theil sad i.
It’s all about the money
Da ministeren blev spurgt til, om kommunerne ville få flere penge til at løse opgaverne, henviste hun til demografimidlerne. Det er da også fuldstændig korrekt, at kommunerne årligt får flere penge, i takt med at der kommer flere børn og ældre.
Men det er kun en del af sandheden. For mange kommuner oplever, at de penge bliver spist op af udgifterne til det specialiserede socialområde.
Eksempelvis har Jammerbugts borgmester, Mogens Christian Gade (V), tidligere sagt til NB-Social:
“Demografipenge slår ikke engang til i forhold til at dække det specialiserede område. Og det er vi nødt til at betale først. Fordi det er klart, folk skal have de foranstaltninger, de har krav på. Og så tager vi pengene fra almenområdet. Det er det, der sker gang på gang.”
Det er svært at lave kvalitetsforbedringer, hvis kontoen allerede er i minus fra start. Og hvis den nye minister vil have kvalitetsforbedringer, er hun i kommunernes øjne nødt til at hoste op med flere penge. Ingen arme, ingen småkager.
Godt nyt til de kritiske røster
En anden opsigtsvækkende nyhed, ministeren kom med i det bløde talkshows format, var, at hun var klar til at se på opgavefordelingen på handicapområdet. Noget hendes forgænger ellers konsekvent afviste.
Pernille Rosenkrantz-Theil sagde:
“Jeg vil tro, at vi også skal ind og kigge på, at nogle af de her ting, de skal ligge et andet sted, fordi det netop skal være mere økonomineutralt så at sige.”
Det betyder selvfølgelig ikke, at hele det specialiserede socialområde bliver taget fra kommunerne. Men det lægger op til, at noget af det kunne placeres andre steder som eksempelvis regionerne.
En række borgmestre har i frustration de seneste år ellers direkte efterspurgt, at man tog hele det specialiserede socialområde fra kommunerne, som konsekvens af de stigende udgifter og den manglende hjælp fra politikerne på Christiansborg.
Eksempelvis har den nu sygemeldte borgmester i Høje Taastrup Michael Ziegler (K) sagt:
“Når man hører den daglige debat, så kan man forstå, at vi ikke gør det godt nok i kommunerne og ikke levere god nok service på det specialiserede socialområde.”
Han fortsætter:
“Men når vi har økonomiforhandlinger med regeringen, så er der ikke en krone til at dække udgiftsmæssigt. Man blæser med mel i munden. Nu er vi nået et punkt, hvor vi kaster håndklædet i ringen.”
Måske de pågældende borgmestrene er så heldige, nu hvor de ikke kan få flere penge til området, at aben så bliver sendt et andet sted hen. Hvor de så formentlig også får lov til at vende hver en krone, medmindre regeringen og Folketinget er klar til at kaste flere penge i området.
