‘Man er jo altid mindst et halvt år bagefter,’ siger borgmester i Sønderborg Kommune, der ligesom flere andre kommuner årligt har underbudgetteret socialområdet fra 2018 til 2021. Se hvor ofte din kommune har underbudgetteret socialområdet her.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk og Peter Risager, peter@nb-medier.dk
Hele 96 kommuner har underbudgetteret det specialiserede socialområde fra 2018 til 2021 i mindst et år.
Det varierer fra kommune til kommune, om det mest er børne- eller voksenområdet, hvor kommunen underbudgetterer. Samtidigt er der også forskel på, hvor mange gange kommunerne har underbudgetteret. Nogle har gjort det samtlige år i perioden, mens andre har gjort det et enkelt.
Dog er der hele 22 kommuner, der i hele perioden årligt både har underbudgetteret det specialiserede børne- og voksenområde. det gælder blandt andre kommunerne Sønderborg, Ikast-Brande og Silkeborg.
Du kan se, om din kommune har underbudgetteret børne- eller voksenområdet på de to kort længere nede i artiklen.
En af de kommuner, der har underbudgetteret, er Sønderborg Kommune. Her er borgmester Erik Lauritzen (S) ikke glad for begrebet underbudgettering. Han ser det mere som et forsøg på at ramme rigtigt.
“Man lægger budgettet for det kommende år midt i året. Når man på det tidspunkt kan se på indeværende års budget, at det bliver svært at overholde, overvejer man at øge næste års budget. Det er det, vi har gjort,” siger Erik Lauritzen og fortsætter:
“Nå du siger underbudgetting, så er det jo rigtigt, at det viser sig året efter, at det alligevel ikke var nok – den forøgelse af budgettet man kunne få plads til.”
“Man er jo altid mindst et halvt år bagefter.”
Ifølge Erik Lauritzen er der for kommunerne ikke midler til bare at lægge en ekstra buffer ind i budgettet. Samtidigt håber man i kommunen, at de indsatser, man tidligere har gennemført, begynder at virke, så udgifterne ikke bare fortsætter med at stige.
Udover at forsøge at ramme rigtigt med budgettet vil kommunen også gerne optimere sin drift i forvaltningen på det specialiserede socialområde.
“Vi ved jo, hvis der lægges 50 millioner ekstra ind, så bliver de 50 millioner også brugt. Sådan er det jo på vejområdet og på socialområdet. Det er sådan på alle områder.”
(Artiklen fortsætter under kortet)
Følger den tekniske fremskrivning og sender et signal
En anden kommune, der har underbudgetteret både børne- og voksenområdet er Ikast-Brande Kommune. Men ifølge borgmester Ib Lauritsen (V) følger kommunen den tekniske fremskrivning.
“Vi følger tekniske fremskrivninger, når vi budgetterer. Så kunne vi jo vælge at gå ind og sige, det vil sandsynligvis vokse mere og dermed lægge en teknisk korrektion ind, der gav en merbevilling. Men vi stoler på, de tekniske fremskrivninger dækker den merudgift, der bliver, siger han og fortsætter:
“Der er et klart billede af, at væksten på det her område overstiger de tekniske fremskrivninger. Sagt på jysk: Udgifterne vokser hurtigere, end man forventer.”
Skal man justere på den tekniske fremskrivning, så kræver det ifølge borgmesteren besparelser på andre velfærdsområder.
“De fremskrivninger, der findes, og de værktøjer, man arbejder med, lægger vi os tæt op af. Velvidende at vi historisk har haft rigtig svært ved at holde budgettet på det her område,” siger han og fortsætter:
“Jeg synes også, det er et ganske godt signal til KL og regeringssystemet, da det viser, hvor man overskrider henne.”
(Artiklen fortsætter under koret)
Sender flere penge
Silkeborg Kommune figurerer også på listen. Her er borgmester Helle Gade (S) tiltrådt som borgmester i 2022. Hun var tidligere formand for socialudvalget og ofte uenig med budgettingen dengang.
“Jeg har sammen med mit parti hele tiden gjort opmærksom på, at det ville give os problemer,” siger Helle Gade.
Derfor har de i Silkeborg Kommune valgt at tilføre området flere penge.
“Der har vi så valgt en helt anden tilgang nu. Per 1. januar 2023 har vi tilført 70 millioner til det specialiserede voksenområde i Silkeborg Kommune for at se, om vi kan få et balanceret budget, så vi ikke hele tiden skal ud i de her besparelsesrunder,” siger hun og fortsætter:
“Det bliver sværere og sværere at spare, fordi der er så meget lovgivning ind over. Alt det lovgivningsmæssige skal vi jo efterleve.”
Hun har derfor en forhåbning om, at med tilføjelsen af flere midler kommer der bedre balance mellem budgettet og det faktiske forbrug.
FAKTA – Sådan har vi gjort:
For hver kommune har vi trukket nettodriftsudgifterne til henholdsvis det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde for hvert år fra 2018 til 2021. Tallene er trukket for budget og regnskab fra henholdsvis BUDK32 og REGK31.
Tallene er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion i alle tilfælde.
Det specialiserede børneområde inkluderer alle funktioner på konto 5.28, mens det specialiserede voksenområde inkluderer alle funktioner på konto 5.38.
I alle opgørelser har vi holdt de to områder adskilt.
For hvert år har vi sammenlignet budgettet med regnskabet. Hvis regnskabet er blevet højere end budgettet, har vi markeret regnskabsåret som et år med underbudgettering. Derefter har vi med en simpel summering opgjort hvor mange kommuner, der har underbudgetteret området i hvert år. Samtidig har vi udregnet, hvor mange år hver kommune har underbudgetteret.
Analysen tager ikke højde for, hvor meget regnskabet har overskredet budgettet i de enkelte år. Dermed vil en kommune, der har overskredet budgettet med 1.000 kroner indgå i analysen på samme vis som en kommune, der har overskredet budgettet med 100 millioner kroner.
