Del artiklen:
På tværs af hele landet kan kun to kommuner sige sig helt fri fra at have underbudgetteret området i mindst ét år i løbet af perioden.
På tværs af hele landet kan kun to kommuner sige sig helt fri fra at have underbudgetteret området i mindst ét år i løbet af perioden. - Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix (Arkiv)

96 kommuner har underbudgetteret det specialiserede socialområde i mindst et år i perioden 2018 til 2021, mens halvdelen konsekvent har underbudgetteret i alle år.

Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
og Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Kommunernes underbudgettering på det specialiserede socialområde er en systematisk udfordring i halvdelen af landets kommuner, som konsekvent har underbudgetteret området fra 2018 til 2021.

På tværs af hele landet kan kun Skanderborg og Samsø sige sig helt fri fra at have underbudgetteret området i mindst ét år i løbet af perioden. Det viser en analyse foretaget af NB-Medier.

Analysen peger altså på, at der i mange kommuner er en konsekvent udfordring med underbudgettering på det specialiserede socialområde, hvor det i nogen kommuner særligt er børneområdet, der giver udfordringer, mens det i andre kommuner især gælder for voksenområdet.

Analysen er foretaget ved at gennemgå kommunernes regnskaber i forhold til budgettet på det specialiserede socialområde i hvert år, fra det specialiserede socialområde fik sin egen kontoafgrænsning i 2018 frem til seneste offentliggjorte regnskabsår i 2021.

I alt 49 kommuner har konsekvent underbudgetteret det specialiserede voksenområde i alle år, mens det gælder for 42 kommuner på børneområdet. 80 kommuner – svarende til fire ud af fem – har underbudgetteret voksenområdet i mindst tre ud af de fire regnskabsår. På børneområdet er det 65 kommuner – svarende til cirka to tredjedele – der har underbudgetteret i mindst tre ud af fire år. 

Dermed viser tallene, at problemet med underbudgettering ikke kun er et problem i få kommuner, men at der på tværs af landet er konsekvente problemer med at få regnskaberne til at holde sig indenfor budgettet. Som en nylig analyse i NB-Social viste, så tyder alt i de seneste budgetter for 2023 på, at problemet fortsætter i det indeværende år.

Læs også:
Mange kommuner har underbudgetteret socialområdet i 2023

Problemet med underbudgetteringen er, at det både sender et signal om, at kommunerne ikke har styr på udgifterne i deres kommune. Samtidigt vil kommunerne ofte skulle bøvle med flere gange at skulle genåbne deres budgetter for at finde pengene senere på året. Det kan betyde besparelser på almenområdet, da pengene skal komme et sted fra.

Fra et modtagerperspektiv giver det en usikkerhed, da der er en risiko for, at der vil blive skåret i ens ydelse. Samtidigt vil de igen blive ramt af debatten om, at de tager penge fra de øvrige velfærdsområder, hvilket blandt andre Danske Handicaporganisationer kalder stigmatiserende.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Selvom der over de seneste år har været et øget fokus på det specialiserede socialområde, så er kommunerne ikke blevet bedre til at budgettere området korrekt i forhold til de reelle udgifter fra 2018 til 2021.

I 2018 var der 82 kommuner, der underbudgetterede på voksenområdet, mens der var 74 kommuner, der underbudgetterede på børneområdet.

I 2021 var det 78 kommuner, der underbudgetterede voksenområdet, mens det var 77 kommuner, der underbudgetterede på børneområdet.

Dermed har der været et lille fald i antallet af kommuner med underbudgettering på voksenområdet, men det er blevet modsvaret med en lille stigning på børneområdet.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

For hver kommune har vi trukket nettodriftsudgifterne til henholdsvis det specialiserede børneområde og det specialiserede voksenområde for hvert år fra 2018 til 2021. Tallene er trukket for budget og regnskab fra henholdsvis BUDK32 og REGK31.

Tallene er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion i alle tilfælde.

Det specialiserede børneområde inkluderer alle funktioner på konto 5.28, mens det specialiserede voksenområde inkluderer alle funktioner på konto 5.38.

I alle opgørelser har vi holdt de to områder adskilt.

For hvert år har vi sammenlignet budgettet med regnskabet. Hvis regnskabet er blevet højere end budgettet, har vi markeret regnskabsåret som et år med underbudgettering. Derefter har vi med en simpel summering opgjort hvor mange kommuner, der har underbudgetteret området i hvert år. Samtidig har vi udregnet, hvor mange år hver kommune har underbudgetteret. 

Analysen tager ikke højde for, hvor meget regnskabet har overskredet budgettet i de enkelte år. Dermed vil en kommune, der har overskredet budgettet med 1.000 kroner indgå i analysen på samme vis som en kommune, der har overskredet budgettet med 100 millioner kroner.