Kommunerne underbudgetterer på det specialiserede socialområde. Det får ifølge flere borgmestre konsekvenser for almenområdet, der må holde for. ‘Kommunerne er efterladt på perronen med kæmpe udfordringer,’ siger borgmester i Helsingør Kommune.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Udgifterne til socialområdet stiger med mellem 700 millioner og en milliard kroner årligt. Alligevel har kommunerne underbudgetteret i 2023 med et udgiftsfald på 400 millioner under det faktiske forbrug i 2021.
NB-Social har spurgt forskellige borgmestre, hvor pengene til det specialiserede socialområde så skal komme fra. Alle peger på almenområdet.
“Når vi ikke kan få pengene til at slå til på det specialiserede socialområde, og vi kan se, udgifterne stiger på for eksempel botilbuddene – at de enkelte pladser bliver dyrere og der er flere, der har behov for hjælp, så er der jo kun et sted, vi kan tage pengene fra, og det er alle de andre områder,” siger Benedikte Kiær (K), der er borgmester i Helsingør Kommune og tidligere socialminister:
“Kommunerne er efterladt på perronen med kæmpe udfordringer. Vi får at vide, at vi får til demografien, så alt er godt. Der er politiske partier på Christiansborg, der tror, at så er der ikke noget problem. Samtidigt dunker de os oven i hovedet med historier om borgere, der ikke føler sig set, hørt eller at de får den hjælp, som de burde have fået,” siger hun og fortsætter:
“Men ude i driften i kommunerne kan vi se, at budgetterne bare bliver ved med at skride. Det betyder, vi både skal gå ind og spare på det specialiserede socialområde, men også almenområdet. Det vil sige, alle er sure.”
Demografien rækker ikke
Selvom flere politikere på Christiansborg hæfter sig ved, at kommunerne jo får penge til de flere ældre og børn, der kommer de kommende år, altså den demografiske udvikling, er det ifølge borgmestrene langt fra nok.
“Demografipenge slår ikke engang til i forhold til at dække det specialiserede område. Og det er vi nødt til at betale først. Fordi det er klart, folk skal have de foranstaltninger, de har krav på. Og så tager vi pengene fra almenområdet. Det er det, der sker gang på gang,” siger borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christian Gade (V).
I Jammerbugt Kommune har de allerede genåbnet deres budget for 2023.
Samme toner kommer der fra Assens borgmester, Søren Steen Andersen (V).
“Det er ret enkelt. Der er kun de penge til det,” siger han og fortsætter:
“Staten siger, de kompenserer for demografien, hvilket de også i en vis udstrækning gør. Men staten gør det ikke på det specialiserede socialområde. Og der har de sagt, kommunerne selv skulle prioritere det. Så er der kun en ting at gøre. Finde pengene på almenområdet.”
Stop med at tale velfærden op
Ifølge borgmestrene gør det ikke opgaven lettere, at regeringen og politikerne på Christiansborg taler borgernes forventninger til velfærden op.
“Christiansborg skal øjeblikkeligt stoppe med at sige, man kan få den samme velfærd for færre penge. Det kan man ikke,” siger Søren Steen Andersen og fortsætter:
“Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht var forleden dag ude at sige, det sagtens kunne lade sig gøre at opretholde den samme service eller forbedre den ved at afbureaukratisere. Det passer jo ikke. Det kan du ikke gøre for tre milliarder.”
Ifølge borgmestrene er en negativ sidegevinst ved demografidækningen, at mange borgere ikke forventer forringelser men derimod bedre velfærd. Det gør det endnu svære at gennemføre besparelser.
“Den skæve forventningsafstemning gør, at borgerne ikke kan forstå, at vi tager penge fra normalområdet, fordi regeringen har garanteret, at kommunerne får dækket demografien,” siger Mogens Christian Gade.
Beskyldt for gøgeungeretorik
Kommunikativt er det en utrolig svær opgave for kommunerne at forklare, hvorfor de er nødt til at spare på almenområdet. Særligt fordi kommunerne får pengene til demografien, men også fordi mange borgere med handicap oplever at blive stigmatiseret, når de får skylden for besparelserne på eksempelvis skoleområdet.
“Når vi så gør det og forklarer borgerne, hvorfor vi må lave om på vores fritidstilbud, tage fra skolerne og de ældre, gå fra rengøring hver anden uge til hver tredje og så videre. Så bliver vi skældt ud af brugerne på det specialiserede område, som siger, vi har en gøgeungeretorik,” siger Benedikte Kiær.
Gøgeungeretorikken henviser til daværende formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), der sagde om udgifterne til det specialiserede socialområde, at de havde en skadelig gøgeungeeffekt i den kommunale økonomi.
Derfor peger flere af borgmestrene på behovet for, at staten ligesom med demografien giver kommunerne flere penge til det specialiserede socialområde i de årlige økonomiaftaler med regeringen.
