SVM-regeringen går galt i byen, hvis den kobler kommunerne meget af for at give de enkelte skoler fri, mener KL. ‘Hvis vi blindt sætter fri og privatiserer og ikke prioriterer det lokale samarbejde, vil vi forstærke fællesskabskrisen,’ lyder det fra KL-udvalgsformand på topmøde.
Af Iver Houmark Andersen, redaktør af NB-Kommune, iver@nb-medier.dk
Det kan blive et stort problem for de svageste skoler og de svageste børn, hvis regeringen overlader de enkelte folkeskoler til sig selv. Regeringen skal passe på med ikke at frisætte blindt.
Det budskab til SVM-regeringen kommer fra Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg. Budskabet kommer her torsdag på KL’s Børn & Unge Topmøde 2023 i Aalborg.
SVM-regeringen lægger i sit regeringsgrundlag op til, at folkeskolerne skal sættes langt mere frie, og at de enkelte skolebestyrelser skal have stor magt.
På topmødet er KL-udvalgsformanden i debat med den nye børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og har nogle budskaber til ministeren:
“Hvis vi blindt sætter fri og privatiserer og ikke prioriterer det lokale samarbejde, vil vi forstærke fællesskabskrisen. Nogle dagtilbud og skoler og børn vil klare sig godt. Andre vil ikke. Vi skal skabe et stærk fælles net omkring velfærdsinstitutionerne,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:
“Vi skal i fællesskab med medarbejdere, ledere, forældre, elever tage bestik af de store udfordringer og sammen finde de rette løsninger og prøvehandlinger, der kan lede til løsninger. Men ledere og medarbejdere skal samtidig opleve at være en del af stærke fællesskaber med kollegaer i kommunen og med de øvrige aktører omkring de lokale dagtilbud og folkeskoler.”
Den retorik, vi nogle gange hører fra regeringen, er et første skridt henimod at kappe kommunernes bånd til skolen
Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg
KL mener, at der skolerne i mellem skal være fællesskaber, hvor der blandt andet kan ses på forhold til ressourcepersoner, data, kompetenceudvikling og viden fra den nyeste forskning, så det enkelte dagtilbud/skole ikke skal opfinde og løfte alene.
“Den retorik, vi nogle gange hører fra regeringen, er et første skridt henimod at kappe kommunernes bånd til skolen og gøre dem til selvstændige enheder. Her skal bestyrelser varetage den enkelte skoles interesse, mens kommunerne i yderste konsekvens bliver udbetalingskontor. Så har vi ikke længere en fælles folkeskole, og det er bekymrende,” siger Thomas Gyldal Petersen og fortsætter:
“Svaret på den store appetit på frisættelse er det lokale samarbejde – de lokale partnerskaber. Og mange kommuner er i gang særligt på skoleområdet. Det skal udbredes.”
“Kommunalbestyrelserne skal træde et skridt tilbage og i højere grad gå i dialog med parterne omkring skolen, så beslutninger og tilgange beriges og kvalificeres ved fælles hjælp.”
Lyngby-Taarbæks konservative borgmester Sofia Osmani advarede tidligere i januar i Berlingske ligesom nu KL om, at de dårligst stillede skoler med de mest ressourcesvage forældre risikerer at blive koblet af, hvis SVM-regeringen slipper skolerne helt fri til at konkurrere mod hinanden.
