Flere socialdirektører rejser en kritik af tilsynene. ‘I stigende grad hører jeg fra vores tilbud, at for tilsynene kan det være problematisk, hvis de ingenting finder eller lige antyder et eller andet,’ siger frustreret direktør fra Aarhus Kommune.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Flere direktører på socialområdet mener, at de mange tilsyn, der holder øje med de forskellige kommunale institutioner, er udgiftsdrivende for kommunerne.
NB-Social har talt med tre forskellige direktører, og tendensen er klar: Kontrollen er dyr for kommunerne.
Kommunerne kæmper generelt set med udgifterne på det specialiserede socialområde, som de årligt bruger mere end 50 milliarder på. En af grundene til, at kommunerne bruger så mange penge på socialområdet, er tilsynene.
Det mener blandt andre Helene Bækmark, der er direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune.
Selvom hun grundlæggende mener, tilsynene løfter en god og vigtig opgave ved blandt andet at sikre, befolkningen har tillid til de forskellige tilbuds kvalitet, så hæfter hun sig også ved nogle uheldige mekanismer ved tilsynene.
“Der er ingen tvivl om, at da socialtilsynet blev oprettet i 2013, da var de ude og rydde op. Dengang var det et væsentligt kvalitetsudviklingsinstrument for den sociale opgave i kommunen,” siger hun til NB-Social og fortsætter:
“Men det, der sker med alle ekspertmiljøer, er, at de bliver mere raffineret i det, som de går ud og kigger efter. Det betyder, vi i dag har tilsyn, som er ude og lave meget forfinede observationer og giver kritik af noget, der aldrig ville have udløst kritik for år tilbage.”
Vise deres berettigelse
Nogenlunde samme budskaber kommer fra direktør for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Erik Kaastrup-Hansen.
“Hvis man ser analytisk på organisationer, så vil de jo forsøge at vise deres eksistensberettigelse. Det ligger iboende. Specielt hvis man har en opgave, hvor man også kan blive udsat for kritik, hvis der nu opstår en eller anden situation,” siger Erik Kaastrup-Hansen og fortsætter:
“I stigende grad hører jeg fra vores tilbud, at for tilsynene kan det være problematisk, hvis de ingenting finder eller lige antyder et eller andet. Hvad så, hvis der opstår noget efterfølgende, og det kommer frem, der lige har været tilsyn, og de fandt ingenting.”
Eftersom kommunerne forsøger at leve op til de forskellige tilsyns kriterier, bliver det udgiftsdrivende for kommunerne. I Randers Kommune har det eksempelvis den konsekvens, at de opererer med, hvad Helene Bækmark kalder forsikringsnormeringer.
“Hvis vi får skærpet tilsyn, så løber vi jo en risiko for, at det sociale tilsyn trækker godkendelsen. Det skaber en enorm bekymring i vores organisationer og fører blandt andet til, at vi begynder at arbejde med det, jeg kalder forsikringsnormeringer,” siger Helene Bækmark.
Hun uddyber:
“Det handler om, at for en sikkerhedsskyld må vi hellere lige sætte mere personale på. Det er blandt andet noget af det, der er med til at drive prisudviklingen opad på de private tilbud.”
Det betegner Helene Bækmark som en usund mekanisme.
Svært at gøre de mange forskellige tilsyn tilfredse
En anden udfordring ved de mange tilsyn er, at de har en del forskellige krav. Det fortæller Lone Rasmussen, der er direktør i Skanderborg Kommune.
Ligesom de øvrige direktører, understreger hun, at tilsynene løfter en vigtig opgave.
Men de mange forskellige tilsyn arbejder ud fra forskellige logikker, og det gør det svært at leve op til kravene:
“Det er noget af det, der kan være svært i hverdagen. For at tilfredsstille det ene tilsyn, så kommer vi til at gøre noget, som det andet tilsyn ikke synes er optimalt, da de har divergerende krav” siger Lone Rasmussen og fortsætter:
“Vores vigtigste mål er at have et botilbud, hvor de borgere, der bor der, har en god hverdag. Og det er ikke altid, det er det, der kommer ud af, at vi har alle de her tilsyn. Vi overholder alle mulige forskellige lovgivninger, men det er ikke det samme som, at det er det vigtigste for borgeren.”
Ifølge Lone Rasmussen er det en konsekvens af de mange krav, at kommunerne kommer til at overbemande. Det resulterer i en dårligere kvalitet for borgeren.
Ikke en afgjort retstilstand
Erik Kaastrup-Hansen genkender problemet med de divergerende krav.
“Der kan være forskel på, om levnedsmiddelkontrollen kommer. De har nogle bestemte krav til, hvordan det håndteres, hvis der produceres mad,” siger han og fortsætter:
“Når socialtilsynet kommer, har de en observation på den enkelte borgers ret til at bruge faciliteter i boligen samt fællesarealer. Arbejdstilsynet kan have en helt tredje i forhold til tilgængeligheden til en skuffe med knive.”
Det gør det meget svært for kommunerne at leve op til de forskellige tilsyns krav.
“Antallet af tilsyn, deres forskellige logikker og indikatorer gør, at vi nogle gange må konstatere, at der er en retstilstand, hvor der ikke er en afgjort retstilstand. Vi er på dybt vand, uanset hvad vi gør,” siger Erik Kaastrup-Hansen.
Kontrol er godt – tillid er billigere
Erik Kaastrup-Hansen mener, der bør være en mere generel diskussion. Ifølge ham er der flere forskere, der peger på, at kontrol er godt, men tillid er som minimum billigere.
“Hvis vi har et mere tillidsbaseret tilsyn eller relation, så vil vi få noget, der er mere læringsorienteret,” siger han og fortsætter:
“Det er klart, vi kun kan bruge pengene en gang. Og med de tilsyn og de midler, der tilføres til at lave tilsyn, tørresnore, taskforces, der skal følge op på tørresnore, til at lave flere kontroller – hvad enten det er Ankestyrelsen eller andre kontrolorganer. De penge kan vi virkelig bruge bedre.”
Helene Bækmark er også åben overfor, at man ser nærmere på tilsynenes rolle.
“Man må tage en politisk drøftelse af, hvad det egentlig er for en opgave, tilsynene har. Synes vi, den måde, som de løfter den opgave i dag, er den rigtige. Eller skal den opgave justeres?” spørger hun afslutningsvist.
