Kommunerne øger deres budgetter på socialområdet med 2,2 milliarder
Del artiklen:
Kommunerne øger deres budgetter på det specialiserede socialområde med 2,2 milliarder kroner i 2023, viser tal fra Danmarks Statistik. Se hvor meget din kommune øger budgettet med her.
Langt de fleste kommuner har øget deres budgetter på det specialiserede socialområde. Det viser de kommunale budgettal for 2023, som Danmarks Statistik har offentliggjort.
Kommunerne har samlet set tilført det specialiserede socialområde 2,2 milliarder kroner sammenlignet med 2022. Det skriver NB-Social.
På det specialiserede voksenområde har kommunerne på landsplan øget budgetterne med 1,6 milliarder kroner sammenlignet med 2022. Det er en vækst på 4,31 procent og svarer til 367 kroner per 18 til 66-årig.
(Artiklen fortsætter under kortet)
På det specialiserede børneområde har kommunerne øget deres budgetter med 596 millioner kroner på landsplan sammenlignet med 2022. Det er en vækst på 3,4 procent og svarer til 384 kroner per 0 til 17-årig.
(Artiklen fortsætter under kortet)
På trods af at kommunerne har øget deres budgetter til det specialiserede socialområde, så underbudgetterer kommunerne stadig. Sammenligner man kommunernes budgetter i 2023 med det faktiske forbrug i 2021, så er budgetterer kommunerne med et udgiftsfald på lidt under 400 millioner.
I Svendborg Kommune har byrådet besluttet, at studerende på sosu-uddannelserne skal sættes en jobgaranti i udsigt inden for kommunegrænsen efter endt uddannelse. Studerende mener dog, at der allerede er garanti for at få et job i sektoren på grund af manglen på sosu'er.