Kommunerne bruger færre penge på hvert barn i dagtilbud
Del artiklen:
I gennemsnit vil kommunerne brug færre penge pr. barn i dagtilbud i år end i fjor. Det viser nye budgettal. Nogle kommuner vil bruge flere tusinde kroner mindre pr. barn i 2023. Se hvor meget din kommune vil spendere på mindre børn her.
Kommunerne regner med i gennemsnit at bruge 467 kroner mindre pr. barn i dagtilbud i 2023 sammenlignet med 2022. I nogle kommuner er nedgangen langt, langt større.
Det fremgår af NB-Kommunes beregninger på baggrund af kommunernes netop offentliggjorte budgetter for 2023.
Når man analyserer tallene, er det tydeligt, at nogle kommuner målt pr. barn foretager nogle markante barberinger af deres udgifter på dagtilbudsområdet – altså blandt andre vuggestuer, børnehaver og dagpleje. Mens kommunerne i gennemsnit som nævnt bruger 467 kroner mindre pr. barn i dagtilbud fra 2022 til 2023, så er tallet i Aarhus Kommune 5.543 kr., i Faxe Kommune 4.635 kr. og i Lolland Kommune 4.449 kroner.
De ti største budgetbarberinger målt pr. barn i dagtilbud, kan man se i grafikken her:
Her i 2023 regner kommunerne med i gennemsnit at bruge 77.251 kr. pr. 0-5 årig i dagtilbud. Beløbet pr. barn varierer meget fra kommune til kommune. Det behøver ikke være udtryk for hverken dårlig økonomistyring eller overdreven påholdenhed. Sammensætningen af børnegrupper og det lokale udgiftsniveau forklarer en del af de kommunale forskelle.
I Brønderslev Kommune budgetterer man med at bruge 63.398 kroner pr. barn i dagtilbud i 2023. I den modsatte ende af skalaen ligger Københavns Kommune, hvor tallet er 96.538 kroner.
I nedenstående Danmarkskort kan du se den budgetterede udgift pr. barn i dagtilbud i din kommune – og udviklingen:
(Artiklen fortsætter efter kortet)
Ser man på de overordnede beløb – reguleret for udviklingen i priser og lønninger – bliver udgiften til kommunernes dagtilbud budgetteret til 29,331 milliarder kroner. I 2022 var udgiften budgetteret til 29,090 milliarder kroner. Altså en stigning på 241 millioner kroner. Fra 2022 til 2023 er der imidlertid kommet 5.393 flere børn mellem nul og fem år, og det giver så samlet set et fald i udgifterne til dagtilbud målt pr. barn.
Greve Kommune er erstatningsansvarlig for de psykiske lidelser, som en lærer fik, da han blev bortvist efter beskyldninger om seksuelt krænkende adfærd. Kommuner og skoler går for let i panik, mener lærernes forbund.