Kommunerne kommer fortsat til at sprænge budgetterne på det specialiserede socialområde. Særligt på børneområdet, underbudgetterer kommunerne i 2023, viser de nye budgettal. Se din kommunes udgifter til handicappede her.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Kommunerne kommer med stor sandsynlighed også til at sprænge budgetterne på det specialiserede socialområde i 2023. Det vurderer NB-Økonomi efter at have analyseret de nye budgettal for landets kommuner, som netop er blevet offentliggjort hos Danmarks Statistik.
På trods af at kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde de seneste år er steget med mellem 700 millioner og en milliard om året, så har kommunerne i 2023 budgetteret med et udgiftsfald på lidt under 400 millioner kroner i forhold til det faktiske forbrug i 2021. Det skriver NB-Social.
På børneområdet er der sket den største underbudgettering. Her her kommunerne budgetteret 369,2 millioner mindre i 2023, end de brugte på området i 2021. Det er et fald på to procent og svarer til en udvikling på -437 kroner per 0 til 17-årig.
(Artiklen fortsætter under kortet)
Voksenområdet skal holde sig på 2021-niveau
Helt så galt er det ikke på det specialiserede voksenområde, selvom kommunerne angiveligt også underbudgetterer her.
Det specialiserede voksenområde er særlig interessant, da det er ifølge Den Socialpolitiske Redegørelse 2021, er det område, der vokser mest, og derfor volder kommunerne flest problemer.
Kommunerne fortsætter tendensen med at følge regnskabstallene for to år tidligere.
Det vil sige, at budgettallene for 2023 til forveksling ligner regnskabstallene for 2021, da der kun er en forskel på 0,06 procent.
Selvom der på landsplan har været en udvikling på 21,3 millioner, har der været en vækst i folketallet. Det betyder, at der har været en udvikling på -108 kroner per 18 til 66-årig, når man sammenligner 2023-budgettet med regnskabet for 2021.
Allerede i 2022 brugte kommunerne ellers flere væsentligt flere penge på det specialiserede voksenområde, end de gjorde i 2021.
Sammenligning din kommunes budgettering med regnskabet for 2021 her:
FAKTA – Sådan har vi gjort:
Fra Danmarks Statistiks Statistikbank har vi fra BUDK32 og REGK31 trukket regnskabstal for 2021 samt budgettal for 2022 og 2023. Alle udgifter er trukket som nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion.
Når vi har opgjort tallene i kroner pr. indbygger, har vi brugt folketallet pr. 1. januar fra Danmarks Statistiks FOLK1A for hvert af de år, som budgettet eller regnskabet vedrører. For 2023 har vi brugt folketallet fra Meddelelsen om tilskud og udligning, da Danmarks Statistik endnu ikke har offentliggjort de faktiske folketal pr. 1. januar i år.
Tallene fra tidligere år er blevet PL-reguleret til 2023-PL. På grund af den store usikkerhed vedrørende PL har vi for 2021-2022 brugt det bedst mulige skøn baseret på inflationen i 2022, som for serviceudgifter er 3,6 procent. For 2022-2023 har vi brugt den forventede udvikling fra økonomiaftalen, som er 2,5 procent.
For det specialiserede børneområde har vi trukket alle funktioner på konto 5.28. For at få tallet i kroner pr. borger har vi afgrænset folketallet til 0-17-årige.
For det specialiserede voksenområde har vi trukket alle funktioner på konto 5.38. For at få tallet i kroner pr. borger har vi afgrænset folketallet til 18-66-årige.
Herefter har vi lavet en række sammenligninger på tværs af de forskellige budgetår og de forskellige kommuner, hvor der i alle sammenligninger er brugt samme kontoafgrænsning, ligesom alle tal er justeret til faste 2023-priser.
Tilføjelse mandag den 30. januar klokken 10:54:
Opgørelsen inkluderer takstfinansierede institutioner, som blandt andet kendetegner sig ved, at budgetterne kan svinge alt efter, om der har været et mer- eller mindreforbrug i forgående rengskabsår. Over tid vil indtægter og udgifter for de takstfinansierede institutioner i sagens natur gå i nul. Derfor kan de være med til at give et misvisende billede, når man sammenligner budgetter med regnskaber.
