Regeringens tre-milliard kroner store besparelse på kommuner og regioners administration vil ramme den kommunale økonomi hårdere end ventet. Finansminister Nicolai Wammen (S) fastslår, at kommuner og regioner selv skal finde pengene, og at de planlagte besparelser gennem fjernelse af unødvendige statsliger regler skal indgå i de fremtidige økonomiaftaler.
“De tre milliarder skal findes i kommunerne og regionerne, og det bliver en del af den samlede økonomi for dem, at de skal finde dem,” siger Nicolai Wammen til NB-Økonomi, umiddelbart efter han havde deltaget i en debat med KL-formand Martin Damm på Kommunaløkonomisk Forum.
“Hvis det du spørger til, om vi skal lave et katalog, der løber op i tre milliarder kroner – nej det er ikke det, vi lægger op til, det vil være kommunerne og regionerne, der skal finde de penge,” uddyber Wammen og afviser dermed KL’s krav om, at de administrative besparelser skal indfases i takt med at KL og regeringen identificerer konkrete regelforenklinger.
Samtidig betyder finansministerens udmelding, at der bliver tale om en såkaldt beskæring af servicerammen.
Rammebesparelsen på kommunerne, som ifølge Wammens udtalelser i debatten vil blive fordelt på kommuner og regioner i forhold til størrelsen, og dermed må kommunerne regne med en beskæring af servicerammen på cirka 300 millioner kroner om året frem til og med 2030. Det svarer til cirka en fjerdedel af den kompensation, som regeringen vil give kommunerne på grund af det stigende antal ældre og børn – det såkaldte demografiske træk.
Effekt af afbureaukratisering kommer oveni
Regeringen har udover rammebesparelsen på tre milliarder på kommunernes og regionernes administration lovet at fjerne unødvendige statslige regler og frisætte den offentlige sektor.
“Vi lægger op til et fundamentalt opgør med bureaukrati og unødvendig dokumentation, og det vil fjerne en række byrder fra kommunerne og regionerne, så vi går ikke bare ind og siger, at I skal finde nogle penge, og vi kommer ikke til at foretage os mere,” siger Nicolai Wammen.
Men kommunerne skal ikke regne med, at de selv kan disponere over de besparelser, som bliver et resultat af færre regler og frisættelse.
På NB-Økonomis spørgsmål om kommunerne får lov at beholde besparelserne fra afskaffelsen af overflødige regler og frisættelsen, så de kan bruge pengene til opdriften på eksempelvis det specialiserede socialområde, svarede finansministeren:
“Kommunerne og regionerne skal tilsammen finde tre milliarder. Så vil vi frem til 2030 skulle finde en række aftaler med hinanden kommuner og regionsaftaler, og hvad de kommer til at indeholde, det er simpelthen for tidligt at sige.”
Selvom finansministeren ikke vil spå om fremtiden, så har fortiden vist, at det set-up har betydet, at kommunerne hvert år skal kæmpe for at få andel i den besparelse, som udløses af færre regler og frisættelse.
Vi ønsker en kæmpe reform af det danske velfærdssamfund – den største frisættelse i velfærdssamfundets historie
Nicolai Wammen (S), finansminister
Socialdemokratiets finansordfører lovede onsdag de ældre, at afbureaukratiseringen vil give plads til, at hjemmehjælperne får tid til at spille kort med de ældre og pædagogerne får mere tid til at læse historier for børnene.
Nicolai Wammen afviser over for NB-Økonomi, at det kan tolkes som, at Engelbrecht på regeringens vegne giver borgerne urealistiske forventninger til velfærden:
“Sådan hører jeg ikke Benny Engelbrecht. Regeringen er fuldstændig klar over, at kommunerne og regionerne har en meget stor udfordring, men også at vi ønsker en kæmpe reform af det danske velfærdssamfund – den største frisættelse i velfærdssamfundets historie, og det vil give mulighed for, at vi kan bruge pengene og kræfterne bedre end i dag.”
