Statsministeren vil gerne gøre mere for de omkring 45.000 unge uden uddannelse og job, men faktum er, at ikke alle i gruppen har det svært, og antallet har været faldende de seneste fem år.
Af Mads Høyer Hansen, Journalist, mads@nb-medier.dk
Ved sin nytårstale satte statsminister Mette Frederiksen (S) et stort fokus på gruppen af unge uden hverken uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet. Hun gjorde den til regeringens topprioritet og sagde blandt andet:
“Næsten 45.000 unge er lige nu hverken i gang med en uddannelse eller et arbejde. Ikke noget at stå op til om morgenen.”
Derefter fortsatte hun:
“Det er et svigt, når det aktive samfundsliv ikke har en plads til os allesammen. Hvis nogle af jer unge ser med i aften: Vi har brug for jer! I den nye regering har vi valgt at lade jer, der har det sværest, være vores vigtigste opgave.”
Statsministeren henviser til en opgørelse af unge mellem 15 og 24, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som per den første oktober ikke er indskrevet på en uddannelse og eller har et arbejde.
Men ifølge seniorforsker fra VIVE, Iben Bolvig, er det meget svært at konkludere, at alle de cirka 45.000 unge har det svært.
“De 45.000 er en mangfoldig gruppe,” siger Iben Bolvig til NB-Social og fortsætter:
“Nogle af dem har været indskrevet på en uddannelse og så fundet ud af, det ikke var det rigtige for dem. Måske er de droppet ud af gymnasiet. Der kan også være nogle, der er droppet ud af et efterskoleforløb, som hellere vil gå i gymnasiet og afventer starten til sommer.”
Der er således nogle af de unge, som fremgår som ledige og uden uddannelse i det øjebliksbillede, hvor målingen blev foretaget, der egentlig selv har en plan for, hvordan de skal komme videre.
Det bliver bakket op af tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, der peger på, at 37 procent af de unge uden uddannelse eller beskæftigelse tidligere har været i gang med en ungdomsuddannelse, men er droppet ud igen.
Derfor har Iben Bolvig og VIVE tidligere lavet en undersøgelse, der så nærmere på, hvem i gruppen, der reelt var de mest udsatte, som formentligt ville fylde meget i jobcentrene senere.
Bemærk, her så de på en anden aldersgruppe – nemlig 18 til 24. Derudover havde de unge i et helt år hverken været i job eller uddannelse, ikke gennemført en ungdomsuddannelse og var på offentlig forsørgelse.
“Så bliver tallet noget mindre. Her var vi nede på 15.000.”
Det passer også overens med tallene fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed, der peger på, af 37 procent af de unge, der er uden uddannelse eller beskæftigelse i 2021, var det også i både 2019 og 2020.
Det at VIVE har set på en anden aldersgrænse gør ikke så meget, ifølge Iben Bolvig. Det skyldes, at Børne- og Undervisningsministeriets egen opgørelse viser, at det ikke er de helt unge, der fylder mest.
Udviklingen går også den rigtige vej
Udover at gruppen formentligt er væsentligt mindre end de 45.000, så går udviklingen faktisk også i den rigtige retning. Det viser tal fra Styrelsen for It og Læring samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed.
Fra 2016 og frem er gruppen årligt blevet mindre. Særligt på Mette Frederiksens egen vagt, da gruppen gik fra 47,389 i 2019 til 43,420 i 2020.
Stadig langt fra målsætningen
På trods af det er lykkedes at reducere antallet af unge i gruppen, så er der stadig et stykke vej for at leve op til 2030 målsætningen.
Tilbage i 2017 indgik den daværende VLAK-regering en uddannelsespolitisk aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
Den indeholdte flere målsætninger – blandt andet:
I 2030 skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret.
Det betyder, at andelen af 15 til 24-årige, der ikke har nogen tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, skal være på 3,5 procent.
Selvom den er faldet, var den i 2021 stadig på 6,2 procent. Politisk er man således ikke i mål endnu.
Faktisk var det i undersøgelsen også en midtvejs målsætning. I 2025 skulle andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være reduceret med minimum 20 procent.
