De danske havne uden for København ser på nuværende tidspunkt ud til samlet set at få besøg 230 gange af krydstogtskibe i 2023. Det er 44 flere end i 2019 – det sidste normale år for krydstogtturismen.
Forventningen til antallet af gæster ombord på de besøgende skibe er, at de 8 danske krydstogthavne uden for hovedstaden, der får anløb i 2023, kan se frem til over 431.000 gæster i det nye år. Det er mere end dobbelt så mange som i 2019, og er det højeste antal nogensinde. Det skriver Wonderful Copenhagen.
Til gengæld er København stadig hårdt ramt. Dog ikke længere af corona, men nu af krigen i Ukraine, som gør, at den populære russiske Skt. Petersborg, der er det helt store trækplaster, ikke længere er en del af krydstogt i Østersøen. Særligt de store amerikanske rederier, som ligger til i København, men ikke i resten af Danmark, dropper Østersøen på grund af Skt. Petersborg.
hai