En kommende regering vil ifølge Børsen skære markant i kommunernes serviceramme. Det er angiveligt ud over den nedskæring på op imod to milliarder kroner, som er konsekvens af manglende regulering for inflation og prisstigninger.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Der er ifølge Dagbladet Børsen enighed ved regeringsforhandlingerne om, at kommunerne kan spare et “et større milliardbeløb ved at skære i bureaukratiet. ” Derudover er der angiveligt også enighed om at skære tre milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen.
Ifølge Børsen er det uklart, om “pengene uden videre kan skæres i kommunernes serviceramme, eller om vejen til effektiviseringer skal anvises på forkant.”
Formuleringen i artiklen er lidt uklar i forhold til teknikken bag kommunernes økonomiaftaler med regeringen.
Der har grundlæggende været to mekanismer, som regeringen har brugt, når den ville tage penge fra kommunerne.
Den mest brutale er, at regeringen med Folketingets opbakning helt enkelt tager et beløb fra kommunernes serviceramme, som den daværende Venstre regering i 2015 forsøgte sig med i form af det såkaldte omprioriteringsbidrag.
Det vil dog rent logisk stride imod et klart løfte fra især Socialdemokratiet om, at partierne vil dække kommunernes udgifter til flere børn og ældre – det såkaldte demografiske træk.
Medmindre regeringen kan indgå en meget konkret aftale med kommunerne om, at Folketinget gennemfører en række konkrete lovændringer, kan sikre påviselige administrative besparelser i kommunerne, så vil det formentligt ligne et løftebrud, hvis regeringen med den ene hånd giver kommunerne cirka 1,3 milliard kroner til at betale for flere børn og ældre, og så med den anden hånd tager 2,5 millarder kroner i uspecificerede administrative besparelser.
Det er dog værd at bemærke, at det reelt var den metode, som Venstre forslog i partiets 2030-plan under valgkampen. Derfor kan partiet med god ret hævde, at partiet ikke har løbet fra noget løfte, mens det kan se sværere ud for Socialdemokratiet.
En anden og mere brugt metode er, at regeringen under henvisning til mulige besparelser i kommunerne tvinger Kommunernes Landsforening (KL) til at indregne det provenu i en kommuneaftale, hvor regeringen så kan sige, at kommunerne har penge til dække eksempelvis de stigende udgifter på handicapområdet og andre nye udgifter.
Det var den model, som den netop afgåede S-regering brugte på private konsulenter. Selvom der aldrig er påvist besparelse i kommunerne eller for den sags skyld staten på området, så har det af regeringen været brugt til at argumentere for, at kommunerne har pengene til eksempelvis at betale for større udgifter på handicapområdet.
Det ser ud til at være en givet ting, at eventuelle nye sparekrav til kommunerne kommer oveni den nedskæring, som finansminister Nicolaj Wammen (S) de facto gennemførte i slutningen af 2022, da han undlod at korrigere en fejlagtig PL-regulering, som har udløst nedskæringer i kommunerne for mellem 1,4 og to milliarder kroner.
