Del artiklen:
Professor og forskningsdirektør Torben Tranæs er formand for et ekspertudvalg, der skal se nærmere på de voldsomt stigende udgifter til udsatte danskere.
Professor og forskningsdirektør Torben Tranæs er formand for et ekspertudvalg, der skal se nærmere på de voldsomt stigende udgifter til udsatte danskere. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Flere borgere har behov for omfattende hjælp fra det offentlige, og det presser kommuner som aldrig før.

2328 borgere har behov for hjælp fra kommunen for over en million kroner om året.

Det skriver mediet Mandag Morgen på baggrund af tal fra landets ti største kommuner.

Antallet af sårbare borgere, der modtager den dyre hjælp, er steget 26 procent på fem år.

Udviklingen går så stærkt, at kommunernes budgetter ikke kan følge med, lyder det.

– Vi er virkelig megapressede, fordi udgifterne til de allermest sårbare borgere vokser nærmest eksplosivt. 

– Om meget få år – jeg tror, vi taler om tre, fire eller fem år – kollapser det for os, siger Helene Bækmark, direktør for Social og Arbejdsmarked i Randers Kommune, til Mandag Morgen.

De sårbare med behov for hjælp omfatter blandt andre udviklingshæmmede, hjerneskadede og borgere med en psykisk diagnose, som samtidig kan være misbrugere.

Læs også:
Sådan kan kommunerne undgå de dyre sager på socialområdet

De store udgifter til sårbare personer skal findes samme sted, som de øvrige kommunale områder som for eksempel folkeskolen.

Det siger Niels Nybye Ågesen, kommunaldirektør i Vejle Kommune og formand for Kommunaldirektørforeningen i Danmark.

– Hvis vi ikke passer på, vil specialområdet have ædt så stor en del af kommunens samlede budget, at det går markant ud over folkeskolen og andre ting på normalområdet, siger Niels Nybye Ågesen til mediet.

Før folketingsvalget blev der nedsat en ekspertgruppe, der skal se nærmere på problemet.

Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – er formand for ekspertudvalget.

Han peger over for DR Nyheder på, at stigningen blandt andet skyldes højere priser på private botilbud, som kommunerne benytter.

– Langt den største del af udgiftsstigningen er drevet af stigninger til botilbud. Det er dem, der er blevet dyrere, siger Torben Tranæs til DR.

De første resultater fra udvalgets arbejde ventes fremlagt i begyndelsen af 2023.

/ritzau/