Kommunerne: Hjemmeplejen bliver dårligt forberedt af sygehusene til at modtage patienter
Del artiklen:
Det giver en masse bøvl for kommunerne, at ældre udskrives fra sygehusene hurtigere end hidtil, og uden at der følger tilstrækkelig med information med fra sygehus til kommune. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Hovedparten af kommunerne oplever, at det halter alvorligt med kommunikationen, når patienter udskrives fra hospitalerne til hjemmeplejen, viser ny rundspørge. Problemet bliver forstærket af, at sygehusene udskriver folk hurtigere end tidligere. Kommunerne bliver tvunget ud i ‘feberredninger’, lyder det fra KL-formanden.
Det har længe haltet, men nu ser det ud til at være blevet forværret: Hjemmeplejen i kommunerne får for ringe besked fra sygehusene, når de udskriver patienter. Det giver en masse bøvl for kommunerne, påpeger formanden for KL (Kommunernes Landsforening) Martin Damm. Og den triste oplevelse for svækkede ældre at komme hjem til måske et koldt hus og ingenting i køleskabet.
Den dårlige kommunikation mellem hospitaler og hjemmepleje fremgår af en rundspørge, som Kommunernes Landsforening (KL) har udarbejdet. Her peger to ud af tre kommuner på, at sygehusene ved udskrivelser “ikke varsler kommunen tidsnok til, at kommunen kan nå at iværksætte de nødvendige tiltag, f.eks. midlertidig plads eller hjælpemidler.”
Og tre ud af fire kommuner påpeger, at “Sygehuset videregiver ikke de nødvendige oplysninger ved udskrivelse, f.eks. udskrivningsplan og plejeforløbsplan.”
Problemerne med at sikre brobygningen mellem hospitaler og hjemmeplejen har længe været kendt. Men de er ikke blevet mindre ifølge kommunerne af, at hospitalerne i deres øjne udskriver hurtigere end tidligere.
Kommunerne er blevet spurgt: Oplever I, at patienterne generelt udskrives hurtigere fra sygehus til kommunal hjemmesygepleje for eksempel på grund af bemandingsudfordringer på sygehusene? Ja, lyder svaret fra 93 kommuner. Kun 2 kommuner ser ikke den tendens.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
I Jyllands-Posten lægger KL-formand Martin Damm ikke skjul på, at hurtigere udskrivelser fra hospitalerne stresser de kommunale hjemmeplejer – især når de ikke får tilstrækkelig med information fra sygehusene.
“Der mangler ressourcer på sygehusene, og supersygehusene er slet ikke bygget til de mange patienter. De sander til, og det pres leveres videre til kommunerne,” siger Martin Damm til Jyllands-Posten og forsætter:
“Vi bliver jo tvunget ud i feberredninger, men samtidig er det også en bøvlet og besværlig måde at samarbejde på, som koster langt flere ressourcer, når medicinen ikke er kommet med patienten hjem og så videre.”
Han opfordrer ifølge Jyllands-Posten til, at landspolitikerne i forbindelse med forhandlingerne om dannelse af en ny regering får “aftalt i bund, hvad kommunernes opgave er” på sundhedsområdet.
Løsninger afprøves lokalt
Rundt om i landet arbejdes der med forskellige modeller for at styrke samarbejdet mellem sygehuse og kommunerne. Eksempelvis har Kolding Sygehus haft projektet ‘Kom Trygt Hjem’, hvor personale fra sygehuset har arbejdet tæt sammen med sygeplejersker og plejehjem i kommunerne Kolding og Fredericia. Samarbejdet handlede om patienter med lårbensbrud og gav mange positive resultater.
I hovedstadsområdet har man lavet en ny aftale om 72 timers behandlingsansvar. Aftalen indebærer, at sygeplejersker i kommunerne kan kontakte den sygehusafdeling, som udskrev patienten i tre døgn efter udskrivelsen, hvis der er behov for hjælp eller lægefaglig vurdering.
Kommunernes sundhedsplejersker skal spille en central rolle i opsporingen af partnervold i småbørnsfamilier. Det skal ske med en opkvalificering til at opdage vold, når de besøger familier i barnets første leveår.
