Del artiklen:

Danmarks største fagforening ønsker fire hovedprincipper indført for at skabe et bedre arbejdsmarked.

Ledige skal have ret til 12 ugers uddannelse om året for at blive bedre rustet til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Det er et af elementerne i det arbejdsmarkedsudspil, som Danmarks største fagforening, 3F, præsenterer mandag.

– I 3F vil vi igen have fokus på de ledige og virksomhedernes efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

– Værdigheden skal tilbage, og det gør vi blandt andet ved at give de ledige en række nye rettigheder og et frit valg til opkvalificering, siger forbundssekretær i 3F Søren Heisel i en pressemeddelelse.

3F, der har over en kvart million både ufaglærte og erhvervsuddannede medlemmer, ønsker, at denne opkvalificering skal kunne bestå af både korte og jobrettede kurser og uddannelser som faglært.

Det kan også for eksempel være en professionsuddannelse inden for velfærdsområdet, hvor der kommer til at være mangel på hænder i fremtiden.

– De nye rettigheder skal bestå af ret til uddannelse i minimum 12 uger om året, ret til jobformidling eller løntilskud, ret til danskuddannelse og ret til samtaler med a-kassen efter behov.

– Slut med samtalefabrikker, og at aktivering skal føles og udmøntes som en straf, siger forretningsfører for 3F’s a-kasse Eva Obdrup.

I dag kan man som faglært eller ufaglært få seks ugers jobrettet uddannelse, når man har været ledig i fem uger.

De ledige skal allerede kunne gå i gang med en uddannelse, mens de er i deres opsigelsesperiode, mener 3F.

Fagforeningen ser det som “helt afgørende”, at retten til at blive opkvalificeret bliver målrettet den konkrete efterspørgsel, som virksomhederne har efter arbejdskraft.

3F lancerer i sit udspil i alt fire principper for en ny og bæredygtig arbejdsmarkedspolitik, som skal sikre fleksibilitet på arbejdsmarkedet.

Fagforeningen vil have beskæftigelsesindsatsen til at være forankret på regionalt niveau, og hvor arbejdsmarkedets parter bliver inddraget.

3F ønsker, at indsatsen skal styres gennem otte arbejdsmarkedsregioner, som hver især får ansvaret for at lave en målrettet indsats for de ledige, som passer ind i den pågældende regions behov for arbejdskraft.

Det skal erstatte det nuværende system, hvor landets 98 kommuner har deres egen politik på området.

/ritzau/