Inflationen presser danskerne – særligt de mest udsatte. Derfor oplever kommunerne en stor vækst i borgere, der har brug for hjælp til at betale regningerne. Det skriver NB-Social.
“Vi kan se, at der er et stigende antal lejere, der bliver sat ud af deres boliger. Det er oftest familier, der har brug for hjælp fra kommunen,” siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Ditte Brøndum, og fortsætter:
“Det vi hører fra socialrådgiverne er, at antallet af borgere med behov for økonomisk hjælp er stigende, og de er bekymrede for, at det ikke er toppet endnu.”
Ifølge Brøndum er de fleste danskere godt klar over, at der ikke er meget hjælp af hente hos kommunen, når det kommer til ekstra store regninger.
I princippet kan kommunerne godt give enkeltydelser – men som udgangspunkt kun i situationer, hvor udgiften har været uforudset. Det kunne eksempelvis være en stor tandlægeregning.
Der har fra regeringens side været lagt op til, at kommunerne skal kunne udbetale hjælpe til ekstraordinære høje el- og varmeregninger, selvom el og varme ikke som sådan er en uforudset udgift, fortæller Ditte Brøndum.
Men ifølge Brøndum har der været forskellige fortolkninger af reglerne, og det har bremset hjælpen mange steder.
“Der været tvivl om retstilstanden, og uanset hvad er der brug for mere hjælp, end det, der er afsat,” siger Ditte Brøndum.
Netop fordi udsatte ikke forventer at kunne få hjælp, er der også mange flere, der har behov for hjælp, end der har henvendt sig hos kommunerne. Derfor mener Ditte Brøndum, at socialrådgiverne bør være mere opsøgende og række mere ud til de udsatte borgere.
Kræver hjælp fra Christiansborg
Uklarheden om kommunerne kan udbetale penge til udsatte borgere med store regninger gør, at mange socialrådgiverne ikke rigtigt kan hjælpe borgerne.
Derudover er der også tale om en hjælp, man som borger kun kan få en gang. Fortsætter krisen vil borgeren derfor hurtigt stå i situationen igen.
Hvis man politisk ønsker at hjælpe den her gruppe udsatte borgere, så kræver det hjælp fra politikerne på Christiansborg. Her har Dansk Socialrådgiverforening også nogle bud.
“Vi synes, det skal være nemmere at få varmehjælp. Der er jo afsat nogle puljer, men vi kan se, de ikke rigtigt kommer ud og hjælper,” siger Ditte Brøndum.
Derudover mener hun, at der også skal mere hjælp til, at udsatte kan betale deres husleje.
“Det er jo meget dyrere for samfundet, hvis folk skal genhuses. Det skaber alle mulige andre sociale problemer som er rigtige alvorlige for familierne.”
Fakta om enkeltudgifter:
Enkeltudgifter kan være en uforudset udgift til nødvendige ting, borgeren ikke selv kan betale. Typisk er det et krav, at borgeren har været ude for personlige ændringer, og borgeren ikke kan betale på anden vis.
Som udgangspunkt skal den være uforudset eller af afgørende betydning for borgeren og borgerens familie.
Det kan være udgifter som:
- Rimeligt begrundede enkeltudgifter
- Midlertidig huslejehjælp
- Sygebehandling, medicin, tandbehandling mv.
- Samværsudgifter
- Flytteudgifter
Søger en borger om hjælp, laver kommunen en vurdering af borgerens økonomiske situation.
Som udgifter medtager kommunen de mest almindelige, nødvendige udgifter. Det er eksempelvis boligudgifter, daginstitution, telefonabonnement, licens, forsikring, A-kasse, eventuelle transportudgifter til dit arbejde, eller helt nødvendige biludgifter, hvis ikke borgeren kan komme på arbejde med offentligt transport.
Samtidigt vil kommunen se dokumentation for, at borgeren ikke kan låne penge i banken.
Er borgerens situation selvforskyldt, kan kommunen stadig give beløbet mod senere tilbagebetaling, såfremt kommunen vurderer, det er en nødvendig udgift.
Kilde: sundhed.dk – Enkeltydelser, hjælp i særlige tilfælde
