Folketinget har gennem flere reformer stillet større krav til jobcentrene, og derfor bruges der nu langt flere ressourcer på aktivitetsparate end for ti år siden. Varslede milliardbesparelser fra V, K og S vil ramme nogle af de indsatser, lyder det fra professor i kommunernes økonomi.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
1.100 kommunale politikere, ledere og medarbejdere fra landets jobcentre lyttede torsdag i sidste uge, da professor Kurt Houlberg fra VIVE på KL’s årlige JobCamp forklarede, hvorfor det koster lige så meget at drive jobcentre med den rekordlave arbejdsløshed, vi ser nu, som det kostede år tilbage, da arbejdsløsheden var betydeligt højere. Det skriver NB-Beskæftigelse.
Præcis det paradoks har blandt andet Venstre, Konservative og Socialdemokratiet peget på under valgkampen. De har alle for nylig foreslået omkring tre millarder kroners besparelse på jobcentrene uden dog at være særlig konkrete i anvisningerne af, hvor pengene skal spares.
At det netop er de partier, der undrer sig over, at jobcentrene er blevet dyrere pr. arbejdsløs, kan virke besynderligt. For det folketingspolitikerne selv, der er ansvarlige for en væsentlig del af fordyrelsen.
Det viser en stor analyse af jobcentrenes beskæftigelsesindsats, som Kurt Houlberg sammen med andre VIVE forskere har lavet.
Det er nemlig politiske reformer af beskæftigelsesindsatsen, der har bidraget til at gøre jobcentrene dyrere.
“Reformerne har fokus på intensiverede indsatser, herunder flere samtaler, og det gælder også for ledige langt væk fra arbejdsmarkedet,” siger Kurt Houlberg til NB-Beskæftigelse. “Og det er klart, at hvis der skal gennemføres milliardbesparelser, så vil det også ramme indsatserne for de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Her bliver der behov for nationalt og lokalt at prioritere, hvilke målgrupper, der skal have en anden, mindre intensiv indsats eller eventuelt slet ikke have en aktiv beskæftigelsesindsats,” siger han.
Vi talte med Kurt Houlberg forud for JobCamp om de hovedpunkter, han synes er de vigtigste i analysen af udviklingen af jobcentrenes beskæftigelsesindsats mellem 2011 og 2019.
De sidste koster mest
Overordnet viser analysen, at beskæftigelsesindsatsen har forskudt sig, så jobcentrene bruger færre penge på indsatser og flere på jobcenterdriften. Drift er blandt andet løn til sagsbehandlere, der står for de mange flere samtaler. Drift omfatter også for eksempel løn til virksomhedskonsulenter, der har kontakten til både arbejdsløse og virksomheder.
Det er især den håndholdte indsats for aktivitetsparate ledige, der koster dyrt.
“For eksempel blev ressourceforløb indført med førtidspensions- og fleksjobreformen. Hvor mange ledige langt væk fra arbejdsmarkedet tidligere havde fået tildelt førtidspension, skal de nu have afprøvet deres arbejdsevne over en årrække. Det giver større udgifter til beskæftigelsesindsatsen, men også til driften, og det vil blandt andet sige samtaler. Det er en ny målgruppe, der også skal have en mere sammenhængende helhedsorienteret indsats,” forklarer Kurt Houlberg.
Også sygedagpengemodtagerne kom til at fylde forholdsvis meget mere i jobcentrene, da de stærkeste ledige fik arbejde. En del af dem skal ligeledes igennem en langvarig arbejdsprøvning for at undersøge, om de har en restarbejdsevne, de kan bruge, eventuelt i et andet fag.
Samtidig med, at folketingspolitikerne har besluttet, at jobcentrene skal lave en mere omfattende beskæftigelsesindsats, faldt ledigheden drastisk i perioden, der er undersøgt. I 2011 prægede finanskrisen endnu landet, mens 2019 bød på vækst i beskæftigelsen og fald i ledigheden.
“Dem, der er tilbage, koster mere pr. ledig, samtidig med at man har haft reformer, der betyder, at der skal være flere samtaler og mere helhed i forløbene. I mange kommuner har man samtidig tænkt i investeringstankegang og businesscases, hvor man investerer i målgrupper for at give de pågældende borgere en arbejdsmarkedstilknytning og et bedre liv, der på længere sigt kan give økonomiske gevinster for kommunen. Her er det en væsentlig tilføjelse, at effekten af investeringer er meget konjunkturfølsom,” siger Kurt Houlberg.
Succes med udsatte borgere
Mens det altså er blevet dyrere at drive jobcentrene pr. arbejdsløs, viser VIVE’s analyse, at reformerne og den ekstra indsats har virket, – også for de arbejdsløse, der er længst væk fra arbejdsmarkedet.
“Det er en væsentlig fortælling, at jobcentrene har haft succes med borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Hvis vi ser på overgange fra ledighed, så er de – befordret af de gode økonomiske konjunkturer – i højere grad kommet i uddannelse og beskæftigelse,” siger Kurt Houlberg.
Siden analysens afslutning i 2019 er endnu flere aktivitetsparate kommet i arbejde. Grafikken nedenfor viser, at en tredjedel flere aktivitetsparate ledige er kommet i arbejde efter kontanthjælp i tiåret fra 2011 til 2021.
“Analysen viser et mere komplekst billede af de samlede udgifter til jobcentrene. De politiske reformer er lavet i et ønske om, at jobcentrene kan understøtte udsatte borgere i at få en tilknytning til arbejdsmarked. Det har man ønsket nationalt og i jobcentrene, og det har man kunnet, fordi der er færre borgere i de målgrupper, der hurtigt kommer i arbejde,” siger Kurt Houlberg.
“I stedet for at reducere medarbejderstaben, har man omprioriteret ressourcerne, så de i højere grad bliver brugt på dem længere væk fra arbejdsmarkedet.”
