Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune har bedt forvaltningen undersøge, hvordan mødet med arbejdsløse og syge kan planlægges bedst muligt i forhold til den enkelte borgers behov. ‘Vi tager ansvaret, hvis det er nødvendigt at se bort fra lovgivningen,’ siger udvalgsformand.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
Der er ingen grund til omfattende kontrol og samtaler, hvis en person er sygemeldt med et brækket ben, og i øvrigt har et arbejde. Det er flere partier på Christiansborg enige om. De vil lave beskæftigelsesindsatsen om, men det går for langsomt, mener arbejdsmarkedspolitikerne i Holstebro. Det skriver NB-Beskæftigelse.
De har derfor bedt forvaltningen om at komme med et oplæg om, hvilke regler der står i vejen for, at samtaler og indsatser kan tilpasses den enkelte sygemeldte eller arbejdsløse, der henvender sig i jobcentret.
Holstebro var en af de 51 kommuner, der søgte om at blive frikommune i tre år på beskæftigelsesområdet, men fik afslag. Det skal dog ikke stoppe arbejdet med at forbedre indsatsen, lyder det fra politikerne.
“Vi har tænkt os at være civilt ulydige og fjerne det, der er meningsløst for borgerne, selvom det står i loven,” siger formand for arbejdsmarkedsudvalget, Dorthe Pia Hansen (S).
Det kan betyde, at Holstebro kommer til at stå dårligere i Beskæftigelsesministeriets benchmark af kommunerne, men det tager politikerne ansvaret for.
“Tag for eksempel dem, der er ledige, og som lynhurtigt finder et job. Det er jo meningsløst at kalde dem ind til samtale. Og hvis der er en, der har brækket et ben, er der jo ikke nogen grund til at bruge en masse ressourcer på det, for vi ved, at det skal nok lykkes at komme tilbage i arbejde igen. Vi skal behandle folk ens ved at behandle dem forskelligt,” siger udvalgsformanden.
“Der er nogen, der skal have støtte og vejledning, og andre der kan selv. Derfor har vi sat forvaltningen i opdrag at komme med forslag til, hvordan vi gør bedst.”
Nødt til at give tæsk tilbage
Holstebro har i flere år efterlyst en gennemgribende forandring af beskæftigelseslovgivningen. Breve til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, til ministeren og flere invitationer til at komme og besøge jobcentret for få et førstehåndsindtryk af problemerne.
De er stadig velkomne, lyder det fra udvalgsformanden.
Først da regering og folketingspolitikere fik brug for milliarder i jobcentrene til finansiering af andre politiske forslag, begyndte de for alvor at tale om at sætte beskæftigelsesindsatsen fri for regler og dokumentation og bureaukrati.
Jobcentrene er som bekendt allerede i gang med at spare 1,1 milliarder kroner til den såkaldte Arne-pension, og under valgkampen ses en nyvunden enighed mellem Socialdemokratiet, Konservative og Venstre om at spare endnu omkring tre milliarder kroner Der er dog ikke mange konkrete forslag på bordet endnu.
Dem vil Holstebro nu være med til at definere, for politikerne der er enige i, at der skal ryddes op.
“Vi er nødt til at udfordre systemet og give nogle tæsk tilbage,” siger Dorthe Pia Hansen.
Mødes med mistillid
Arbejdsmarkedsforvaltningen i Holstebro er nu gået i gang med at se hele forløbet i møder mellem borger og kommune igennem, fortæller erhvervs- og arbejdsmarkedschef Søren Landkildehus.
Jobcentret har i flere år samarbejdet med forskere fra Aalborg Universitet om inddragelse af borgerne, og det er blandt andet de erfaringer, der skal bygges videre på.
“Vi har identificeret, at den første kontakt er ret betydningsfuld for, hvordan det næste kommer til at forløbe, og også oplevelsen af, hvor godt et forløb er gået. Der er rigtig mange borgere, der siger, at det er systemet, der er problemet og ikke sagsbehandlerne, og det er vi ret glade for.”
“Der er lidt et paradoks i, at man bliver mødt med mistillid, når man kommer i jobcentret. Vi skal ifølge vejledningerne tage udgangspunkt i, at der er en borger, som har høj sandsynlighed for at forbryde sig mod reglerne, i stedet for at sige, at her er der en borger, der vil have hjælp,” siger Søren Landkildehus.
For eksempel skal en sagsbehandler ved første møde med en arbejdsløs fortælle om reglerne for sanktioner. Altså, at der kan blive trukket i ydelsen, hvis en arbejdsløs ikke kommer til møder eller aktiviteter.
“Hvis vi nu ikke gør det som det første, men i stedet designer den enkelte persons forløb ud fra personens præmisser, så er der en lang række administrative processer, vi kan undgå.”
Det gælder blandt andet hyppigheden af samtaler og de mål, der skal nås.
“Kan der faktisk være nogle ting, der skal have forrang i en periode i stedet for at skulle søge en masse job? Og hvis du siger, du er syg så i stedet for at bruge en masse tid på at få det dokumenteret, kan man så i stedet tale om, hvad drømmen er for fremtiden og komme videre ad den vej og samtidig spare en masse lægeerklæringer.”
Hvis jobcentret aftaler hyppighed af samtaler efter borgerens behov i stedet for at følge reglerne, risikerer kommunen et sammenstød med de såkaldte fokusmål, hvor kommunerne blandt andet vurderes på, om de afholder et bestemt antal jobsamtaler med arbejdsløse om året.
“Så kan vi komme til at score dårligt på fokusmål, og vi vil kunne få mange henvendelser fra styrelsen (STAR, red.) om, at vi ikke overholder målene. Men det er sådan noget, vi drøfter,” fortæller Søren Landkildehus.
Forvaltningen forventer at have et foreløbigt katalog klar til arbejdsmarkedsudvalget i begyndelsen af november.
Vi har tidligere fortalt om Holstebros samarbejde med CUBB, Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser. Jobcentret arbejder også tæt sammen med Code of Care, der har fokus på unge.
Læs og lyt på NB-Beskæftigelse:
