Del artiklen:
Fredag fremlægger regeringen længe ventet 2030-plan. Det sker i Finansministeriet klokken 9.00.
Fredag fremlægger regeringen længe ventet 2030-plan. Det sker i Finansministeriet klokken 9.00. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Frem mod 2030 bliver der større behov for medarbejdere i det offentlige. Derfor vil regeringen ansætte flere. Regeringens 2030-plan har været på trapperne længe. Fredag bliver den fremlagt på et pressemøde.

Fredag er regeringen klar til at præsentere dens længe ventede bud på en 2030-plan.

Den langsigtede økonomiske plan “DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030” forventes at skulle fungere som valggrundlag for Socialdemokratiet. 

Som et af hovedpunkterne i den 2030-plan, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægger fredag formiddag, lægger regeringen op til at ansætte 5000 flere i den offentlige sektor frem mod 2030.

Det erfarer TV2.

De ekstra offentligt ansatte vil være et resultat af, at regeringen ønsker en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent.

Frem mod 2030 vil der blive stigende behov for medarbejdere i den offentlige sektor.

Det skyldes blandt andet, at den demografiske udvikling betyder flere børn og ældre, der kræver pasning og pleje.

En analyse fra Kommunernes Landsforening, KL, viser, at den offentlige sektor får behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere frem mod 2030, hvis velfærdsniveauet skal være det samme som i dag.

Som konsekvens af det har Socialdemokratiet foreslået at skære 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration. Pengene skal i stedet bruges på “kernevelfærd”.

Socialdemokratiet vil blandt andet mindske omfanget af registreringer og dokumentation hos de medarbejdere, der arbejder med borgerne i dagligdagen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede under Folketingets afslutningsdebat 23. maj, at regeringen barslede med en stram 2030-plan.

– Der bliver ikke mange nye penge at gøre godt med i den offentlige sektor.

– Der vil være historisk få penge tilbage til nye velfærdsforbedringer eller andre nye tiltag, sagde hun under afslutningsdebatten i maj.

Dengang lød det, at planen ville blive præsenteret i august.

Og hvad har regeringen så at gøre godt med på nuværende tidspunkt? 

En beregning fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos viser, at det økonomiske råderum frem mod 2030 er på 12,5 milliarder kroner, når alle de penge, der i forvejen er lovet væk, er trukket fra.

Egentlig er råderummet på 48 milliarder kroner, lyder Cepos’ beregning på baggrund af Finansministeriets seneste tal.

Men regeringen har som følge af aftaler i Folketinget allerede afsat 14,25 milliarder kroner til en grøn fond og til Forsvaret.

Dertil kommer højere udgifter til et stigende antal børn og ældre – de såkaldte demografiske træk. Det koster ifølge Cepos 21,25 milliarder kroner.

Det giver et frit råderum på 12,5 milliarder kroner.

Mens statsministeren har varslet, at der er få penge at gøre godt med, mener Cepos’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, at det er et betydeligt råderum.

– Vi har meget sunde offentlige finanser. Politikerne kan jo vælge at bruge råderummet på den offentlige sektor. Eller de kan bruge pengene på skattelettelser.

Mette Frederiksen sagde under en statsministerdebat 4. september, at hun for at løse rekrutteringsproblemer finder det nødvendigt at skaffe bedre løn- og arbejdsvilkår for medarbejderne i sundhedsvæsnet.

På Socialdemokratiets landsmøde 17. september konkretiserede hun, da hun foreslog, at sosu’er skulle have mere i løn under uddannelse.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet vil en sosu-elev med regeringens forslag få mellem 5942 kroner og 7213 kroner mere i indtægt om måneden afhængig af alder og erhvervserfaring.

Konservative fremlagde i forbindelse med Søren Papes kandidatur til statsministerposten i august partiets bud på en 2030-plan. 

Venstre har tidligere meddelt, at partiet vil præsentere sit bud på en 2030-plan inden et kommende folketingsvalg, og når regeringen har præsenteret sin plan.

Ifølge grundloven skal der senest afholdes folketingsvalg 4. juni. 

 De Radikale meddelte efter minkkommissionens rapport før sommerferien, at de ville stille mistillidsvotum til regeringen, hvis ikke Mette Frederiksen senest havde udskrevet valg ved Folketingets åbning 4. oktober.

En trussel som De Radikales politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, senest gentog onsdag.

Den mulighed har De Radikale dog først ved åbningsdebatten i Folketinget torsdag 6. oktober.

jornns – /ritzau/