Fakta: Disse aktiveringsformer vil regeringen op- og nedprioritere
Del artiklen:
(Arkiv) Langt den største del af virksomhedspraktikker og øvrige vejledning og opkvalificering blandt kontanthjælpsmodtagere gives til aktivitetsparate, der ikke er klar til arbejdsmarkedet. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Der er stor forskel på hvilke indsatser, forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere får mest og mindst af i de forskellige kommuner. Vi har set på løntilskud, ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og ‘øvrig vejledning og opkvalificering.’ Find din egen kommune i tabellen.
Hvordan bliver kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige aktiveret i nogle af de indsatser, som tæller med i de såkaldte fokusmål, når Beskæftigelsesministeriet kontrollerer, at de ledige får den indsats, de skal have? Og som partierne bag tidlig pension vil lave om på for at spare penge til at finansiere den såkaldte Arne-pension. Det har NB-Beskæftigelse set nærmere på.
Løntilskud, virksomhedspraktik, ordinær uddannelse og virksomhedspraktik tæller med, når både forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtager skal have det første tilbud, efter at de har meldt sig arbejdsløse i jobcentret.
I 2019 var 115.000 aktiveret i ‘øvrig vejledning og opkvalificering,’ der blandt mange andre forløb også har CV- og jobsøgningskurser, som især jobparate kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige går på. 74.000 var i virksomhedspraktik, knap 19.000 i ordinær uddannelse og omkring 12.000 i løntilskud.
Med omlægningen i aftalen forventer de politiske partier, at der kommer 35 procent flere virksomhedspraktikker, ti procent flere løntilskud og fem procent flere i ordinær uddannelse. Stigningen skal komme ved, at ‘øvrig vejledning og opkvalificering’ ikke længere tæller med i fokusmålene.
Der er flere aktiveret i ‘øvrig vejledning og opkvalificering’ end i virksomhedspraktik, ordinær uddannelse og løntilskud tilsammen, så det er en stor omkalfatring, der skal til. Nyttejob, der kun benyttes lidt af kommunerne, tæller i øvrigt også med i fokusmålene. Dem har vi dog ikke opgjort nedenfor.
I tabellen nedenfor har opgjort fordelingen mellem kontanthjælpsmodtagere og forsikrede ledige i de fire aktiveringsformer, som lovudkastet omfatter. Her kan man se, at de forsikrede ledige fylder mest i løntilskud og ordinær uddannelse, mens de fylder betydeligt mindre i virksomhedspraktik og ‘øvrig vejledning og opkvalificering.’
Tallene er ikke ment som en sammenligning mellem kommunerne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at forsikrede ledige kun fylder en tredjedel i aktivering under ‘øvrig vejledning og opkvalificering’ i seks kommuner. Og at nogle kommuner sender kontanthjælpsmodtager i løntilskud og ordinær uddannelse, mens andre knap gør det. Der er også stor forskel på, hvor meget de forsikrede ledige udgør i virksomhedspraktikker.
Sorter selv i tallene ved at klikke på en overskrift.
